Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tab på aktiebaseret ETF noteret på First North


102208 Aliaz 19/3 2022 16:44
0
Oversigt

Går det under tab på en aktie (som var det en aktie) noteret på First North og derfor rubrik 67 ("unoteret, dvs. IKKE optaget til handel på reguleret marked")

eller skal det behandles anderledes - anden rubrik 86 fordi det er en ETF? "fradragsberettiget tab på aktiebaseret finansielle kontrakter, som du vil have modregnet i aktiegevinst for aktier optaget til handel på reguleret marked"

Er der nogen her der ved det? Jeg har ikke kunne finde svaret på SKAT eller på google.



20/3 2022 12:30 DjengisCash 1102229



Beskrivelsen af rubrik 86 passer bedst til ETF.

Hovedsagen er, at du får angivet tabet til SKAT, så beløbet indgår i den samlede aktieindkomst. SKAT vender nok tilbage, hvis rubrikken skulle være en anden.



21/3 2022 11:13 binvest 0102243



SKAT kan være uenig i, at rubrikken er uden den store betydning.

Jeg har kendskab til en sag, hvor resultatet af ETF`er er gjort korrekt op, men placeret forkert på selvangivelsen. SKAT kalder det grov uagtsomhed, og sagen venter på at blive berammet i Landsretten.






21/3 2022 12:11 DjengisCash 0102249



Landsretten ligefrem ?

På grund af valg af forkert rubrik på årsopgørelsen for en privatperson ?

Siger ikke at du lyver, men måske du blander nogen ting sammen.



21/3 2022 13:01 binvest 0102251



Sådan ville jeg måske også have tænkt, hvis jeg ikke havde kendt til fakta i sagen.





22/3 2022 21:00 Insolvens 2102282



Det er i mine øjne nok en lige lovlig risikabel tilgang til at oplyse/selvangive bare at få angivet et tab et eller andet sted i aktieindkomsten og så regne med, at Skattestyrelsen vender tilbage og korrigerer det, hvis det ikke er korrekt.

Rubrikkerne kan jo dække over en meget forskellig skattemæssig klassifikation og behandling af et tab. I værste fald kan det ved forkert angivelse betyde, at det, jf. også kommentarerne nedenfor, udgør et groft uagtsomt forsøg på at opnå et uberettiget fradrag, og det kan principielt udløse en straffesag.

Så vil nok anbefale lidt mindre risikoappetit ved oplysning/selvangivelse til Skattestyrelsen.

Rubrik 86 er vist til tab på kontrakter egentlig omfattet af KGL - som fx CFD'er - men som man kan vælge i stedet at få behandlet som om, at det er tab på noterede aktier efter ABL.



22/3 2022 21:53 DjengisCash 0102283



Som spørgsmålet er formuleret, så må det antages, at spørgeren har undersøgt skattereglerne på pågældende ETF og konstateret, at skattereglerne for aktieindkomst gælder.

Om pågældende ETF muligvis ikke er omfattet reglerne for aktieindkomst er jo ligesom ikke temaet.



22/3 2022 23:58 PMPirate2 5102285



Hvis jeg var det mindste i tvivl ville jeg ikke turde skrive et beløb i den rubrik, hvor jeg mente det hørte til. Og jeg ville bestemt ikke spørge på nettet, og gøre hvad der bliver anbefalet her.

I stedet ville jeg spørge min revisor. Hvis min revisor var det mindste i tvivl, eller jeg ikke ville bruge penge på revisoren, ville jeg i stedet skrive til Skat og spørge.

Når man skriver (i modsætning til når man ringer) til Skat, får man et skriftligt svar man kan bruge som dokumentation for, at Skat har sagt beløbet skulle i den pågældende rubrik. Og så har man dokumentation for, at man har handlet i god tro og ikke uagtsomt - også selvom de senere siger noget andet om hvilken rubrik beløbet skal være i.

Og Skat plejer at være venlige og hjælpsomme, hvis man stiller dem den slags spørgsmål. Det er jo i deres interesse, at selvangivelsen er korrekt.

Ved spørgsmål af denne slags til Skat så giv dem ISIN på værdipapiret, så der ikke er nogen tvivl.




23/3 2022 07:20 binvest 0102290



Godt svar!!

Forløbet i min bekendtes sag er netop, som du skriver. Han ringede til SKAT, og anførte beløbet i den rubrik som de angav; men det kan han ikke bevise nu.

SKAT er enig i beløbets størrelse, han accepterer beskatningen af beløbet. Sagen i Landsretten er en straffesag, fordi SKAT sigter ham for grov uagtsomhed.



23/3 2022 07:38 DjengisCash 1102292



Det primære for skats håndtering håndtering af en sådan sag er om tab på ETF'en overhovedet er fradragsberettiget eller ej.

Din bekendtes sag må handle om, at skat mener, at pågældende ETF ikke er en type, hvor tab kan modregnes i andre typer indkomst.

Hvis "forkert rubrik" ingen betydning har for selve skatteberegningen kan det ALDRIG blive til en sag i retten.

Det generelle råd må være, at man undersøger skattereglerne FØR man investerer i et værdipapir.




23/3 2022 10:04 binvest 1102300



Han har om nogle kendskab til skattereglerne; men kunne ikke forstå vejledningen og søgte derfor råd pr. tlf. hos SKAT. Det svar han fik, var forkert. Nu venter en straffesag.

Han har hyret en af landet bedste skatteadvokater; det kan være jeg skal foreslå dig.

Jeg vil ikke "slås" om fakta. Du mener, hvad du vil. Slut herfra.



23/3 2022 10:13 DjengisCash 0102301



Straffesag om hvad ?

Forsøg på fradrag, der ikke lovhjemmel for, eller brug af forkert rubrik på årsopgørelsen ?

Dit svar var "rigtigt", men spørgsmålet var åbenbart forkert, fnis.



24/3 2022 00:06 PMPirate2 4102329



Advokaten til din bekendte har nok allerede sagt dette, men hvis ikke vil jeg sige det:

Han bør checkke på sin mobil om der er logget et opkald til Skat, da han spurgte per telefon. Hvis han kan redegøre for, at der har været et sådant opkald (helst komplet med dato, tidspunkt og varighed) og påstår, at det var fordi han søgte rådgivning hos Skat som han bagefter fulgte, er bolden tilbage på Skats banehalvdel:

Så er det op til Skat at redegøre for, at opkaldet drejede sig om noget andet, eller at Skat sagde noget andet under telefonsamtalen.

Selv er jeg blevet truet af Skat med en straffesag, selvom der aldrig er rejst en sådan. Det er i forbindelse med en sag der i øjeblikket kører i Landsskatteretten.

Jeg tror truslen var et forsøg på at skræmme mig fra at bestride en ændret skatteopgørelse fra Skats side. Men den ændring skete alene fordi jeg - af forsigtighedshensyn - efter en ændring i Skatterådets opfattelse valgte at oplyse Skat om nogle transaktioner de ikke tidligere kendte til, da de efter Skatterådets tidligere opfattelse ikke var skattepligtige.

Når jeg loyalt oplyser til Skat efter jeg ser de har ændret holdning til fortolkning af loven, bliver det svært for dem at komme igennem med en straffesag.

Det er interessant at se, at selvom denne sag har kørt i mere end tre år, har Skat endnu ikke kunnet redegøre for det beløb min skatteansættelse blev ændret med, selvom jeg har kunnet lave en præcis udregning under forudsætning af, at Skats juridiske påstand holder, som er en del lavere.

For mig ligner det, at Skat har trukket et tal op af hatten fordi en præcis beregning var for besværlig - og så håbet jeg ville acceptere under trussel om en straffesag.



27/3 2022 16:38 Aliaz 0102456



Nej, jeg er i tvivl om det er markedspladsen der er afgørende eller om det er det faktum at det er et bull-papir med aktie som bagvedliggende der styrer type/rubrik.



TRÅDOVERSIGT