Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NOVO - kursfesten løjer kortsigtet af efter data og H1-tal


114562 ProInvestorNEWS 10/8 2023 06:53
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Novo Nordisk opjusterer sine forventninger. Opjusteringen er dog ikke større end analytikerne havde regnet med

Novo Nordisk har igen leveret et fremragende regnskab

På en række målepunkter ligger tallene en anelse under det forventede

Omsætningen i kvartalet blev på 54,3 mia. mod forventet 55,373 mia.

EBIT på 23,888 mia ligger lidt under det forventede 24,778 mia.

Novo Nordisk vil udbetale 6 kroner i interim udbytte

Novo Nordisk hæver forventningerne til salgsvæksten i lokal valuta til 27-33 % fra tidligere 24-30

Den forventede driftsindtjening forventes nu at vokse med 22-28 % mod tidligere 19-25 % (EBIT)



Fremragende regnskab, men næppe nok til kortsigtet kursstigning


Novo Nordisk har leveret endnu et fremragende regnskab. De hæver forventninger til omsætning og indtjening. Det er dog kortsigtet næppe nok til at få aktiekursen til at stige yderligere. Dels fordi aktien er tordnet op efter de gode data i Select studiet med hensyn til overvægt/hjerte kar sygdomme. Dels fordi opjusteringen var ventet og endelig fordi tallene ligger en spids under det som var forventet. Uanset. Regnskabet efterlader ingen tvivl om at der ikke er nogen ved siden af eller over Novo Nordisk i Danmark

NOVO B.CO




10/8 2023 07:03 ProInvestorNEWS 4114564



Novo Q2: Tabel for regnskabet
10.8.2023 07.40 • MarketWire •
Analytikeres forventninger til Novo Nordisks regnskab for andet kvartal af 2023:

#

Mio. kr. Q2 Q2 '23(e): Q2 '22: FY '23(e): FY '22:

Omsætning 54.300 55.373 41.265 223.997 176.954

- Salgsvækst lok valuta (%) 36 38,4 15 31,8 16

- Ozempic 22.101 21.601 14.349 85.124 59.750

- Rybelsus 3988 4388 2172 18.497 11.299

- Victoza 1836 2251 2710 9470 12.322

- Tresiba 1747 2156 2269 8745 9353

- Levemir 753 947 1144 3698 4579

- Novorapid/Novolog 3064 3226 4371 13.903 15.460

-- Wegovy 7518 7263 1181 29.658 6188

-- Saxenda 2788 2849 2462 11.323 10.676

-- Sjældne blødersygd 2836 2792 2863 11.329 11.706

-- Væksthormon 902 1319 1923 5250 7138

Bruttomargin (%) 85,5 84,4 85,3 84,1 83,9

Driftsresultat EBIT 23.888 24.778 18.391 96.661 74.809

Vækst driftsres lokal valuta - 41,7 10 37,2 15

Resultat før skat 24.254 25.467 16.795 99.503 69.062

Nettoresultat 19.428 20.358 13.318 79.662 55.525

--------------------------------------------------------------------------

#

(e) = estimater er indsamlet af Novo Nordisk blandt op til 27 analytikere.

Regnskabet offentliggøres torsdag den 10. august klokken 7.30.

Novo Nordisks forventninger til 2023:

#

% Ved Q2 Ved Q1 13/4 Ved år

Salgsvækst lokal valuta 27-33 24-30 24-30 13-19

EBIT-vækst lokal valuta 31-37 28-34 28-34 13-19

Salgsvækst i kr. 21-27 18-24 9-15

EBIT-vækst i kr. 22-28 19-25 8-14

---------------------------------------------------

#

Mikkel Brix Kvols



10/8 2023 07:04 ProInvestorNEWS 4114565



Novo Q2: Biofarma solgte for mindre end ventet
10.8.2023 07.40 • MarketWire •
Novo Nordisks salg af biofarmaceutiske produkter til sjældne sygdomme skrumpede mere end ventet til 4114 mio. kr. i andet kvartal fra 5218 mio. kr. i samme periode året før.

Det fremgår af medicinalkoncernens regnskab for perioden torsdag morgen.

Analytikerne havde ifølge estimater indsamlet af Novo Nordisk ventet et samlet salg af biofarmaprodukter til sjældne sygdomme på 4518 mio. kr.

Det lavere end ventede salg skyldes et stort fald i salget af væksthormonbehandling, der primært udgøres af midlet Norditropin, til 902 mio. kr. fra 1923 mio. kr.

På området med blødermedicin faldt omsætningen til 2836 mio. kr. fra 2863 mio. kr. i samme periode af 2022. Der var ventet et salg af blødermedicin på 2762 mio. kr.

.\˙ MarketWire



10/8 2023 07:25 Helge Larsen/PI-redaktør 5114567



Novo køber canadisk selskab og udvider på fedmefronten
10.8.2023 08.03 • MarketWire •
Novo Nordisk har indgået en aftale om at købe canadiske Inversago Pharma for en pris på op til 1075 mio. dollar - eller omtrent 7,3 mia. kr.

Inversago er et privatejet biotekselskab med fokus på udvikling af medicin til mennesker med fedme, diabetes og komplikationer som følge af stofskiftesygdomme.

Det oplyser Novo i sit regnskab for andet kvartal torsdag morgen.

- Opkøbet af Inversago inkluderer det førende aktiv, INV-202, skriver medicinalselskabet.

- INV-202 har demonstreret vægttab i et fase 1b-studie og er lige nu i fase 2-udvikling til diabetisk nyresygdom. Opkøbet ventes gennemført i 2023, oplyser Novo Nordisk.

.\˙ MarketWire




10/8 2023 07:28 ProInvestorNEWS 4114568



Novo Q2: Wegovy passerer kvartalsomsætning på 7,5 mia. kr. - NY

10.8.2023 07.55 • MarketWire •

Novo Nordisks salg af vægttabsmedicin fortsætter med at buldre i vejret og ser allerede i år ud til at passere Novos langsigtede 2025-målsætning om et salg på mindst 25 mia. kr.

Det fremgår af regnskabet for andet kvartal.

Salget af fedmemidlet, Wegovy, løb således op 7518 mio. kr. mod ventet 7263 mio. kr. blandt analytikerne og 1181 mio. kr. i samme periode året før.

Desuden steg salget af Wegovys forgænger, Saxenda, til 2788 mio. kr. mod estimeret 2849 mio. kr. blandt analytikerne og 2462 mio. kr. i samme periode året før.

Novos samlede salg af vægttabsmedicin steg dermed til 10.306 mio. kr. fra 3643 mio. kr. i andet kvartal af 2022. Forudsættes helt forsigtigt et uændret salg i de resterende to kvartaler af 2023 fra andet kvartal, når Novo dermed et salg af fedmemidler på 34.320 mia. kr. i år.

Men der er udsigt til klar vækst også i de kommende kvartaler, og analytikere havde op til regnskabet estimeret en omsætning af vægttabsmidler på 41 mia. kr. i år - og et salg af Wegovy alene på 29,7 mia. kr.

Milliardsalget skal oven i købet ses i lyset af, at produktionsudfordringer igennem de seneste mange kvartaler har gjort det umuligt for Novo at følge med efterspørgslen på fedmemedicin. Udover i USA er midlet i Europa derfor foreløbigt alene lanceret i Danmark, Norge og Tyskland.

.\˙ MarketWire



10/8 2023 07:36 ProInvestorNEWS 3114569



Novo/Sydbank: Stærk vækst men lever ikke helt op til forventningerne

10/8 08:14

Novo Nordisk viser atter markante vækstrater i andet kvartal, men formår ikke at leve helt op til analytikernes opskruede forventninger til top- og bundlinjen.

Det konstaterer analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen, der dog i samme moment kalder væksten i lokal valuta på 36 pct. på toplinjen og 37 pct. i driftsindtjeningen stærkt imponerende.

Han hæfter sig desuden ved, at Novos vækstlokomotiver, diabetes 2-midlet Ozempic og fedmemidlet Wegovy, begge gør det særdeles godt trods Novos produktionsudfordringer.

- Og det er et positivt element at tage med. Der, hvor det trækker ned, er Rybelsus, der er ramt af leveranceforskydninger og rabatter, konstaterer Søren Løntoft Hansen.

Han peger desuden på, at Ozempics forgænger, Victoza, gør det svagere end ventet, og at også salget af insulin er ramt af ekstraordinære poster og prispres.

OPJUSTERING FAVNER AKKURAT ANALYTIKERFORVENTNINGER I TOP OG BUND

Novo opjusterer sin prognose, og favner dermed akkurat analytikernes estimater for 2023 målt på top- og bundlinje.

- Der blev på forhånd holdt øje med, om Novo ville være i stand til at opjustere, og det er man altså, konstaterer Sydbank-analytikeren.

Samlet set venter han alligevel en negativ reaktion på aktiemarkedet.

Og det skyldes blandt andet, at Novo stadig holder fast i at begrænse adgangen til de laveste doser for Wegovy i USA og dermed stadig klart signalerer, at produktionsudfordringer i forhold til at følge med efterspørgslen efter Ozempic, Wegovy og Rybelsus fortsætter. De tre midler bygger alle på samme virksomme stof, Semaglutid.

Desuden er Novo allerede steget markant i denne uge oven på de positive hjerte-kar-studie med Wegovy.

- Så det, at man ikke når helt i mål med toplinjen og indtjeningslinjen, ligesom opjusteringen var indregnet i forventningerne, og det faktum, at man forlænger begrænsningerne af udbuddet for de lavere doser af Wegovy i USA, tror jeg vil gøre, at Novo underperformer det generelle marked i dag, siger Søren Løntoft Hansen.

Medicinalgiganten solgte i perioden for 54,3 mia. kr. mod estimeret knap 55,4 mia. kr. blandt analytikerne ifølge estimater, som Novo har indsamlet forud for regnskabet.

Året før var omsætningen 41,3 mia. kr. i april, maj og juni.

Driftsresultatet (EBIT) landede i andet kvartal på 23,9 mia. kr. mod ventet 24,8 mia. kr. blandt analytikerne og 18,4 mia. kr. i andet kvartal året før.


.\˙ MarketWire



10/8 2023 07:52 Occam 6114570



Et af de mest relevante tal for aktiekursen står nederst i meddelelsen:

Diluted earnings per share: 44% vækst YoY i H1.

Utålmodige investorer får måske i dag en chance for at tabe penge: Sælg jeres Novo.



10/8 2023 08:06 vestasfan 1114571



Klassisk håret i suppen overskrift. "Skuffer"! Super nyheder i to dage og et salg som er i konsensus med analytikerne. Det er en ommer Per Hansen og Søren Løntoft.



10/8 2023 09:05 B.Andersen 6114574



Vestafan...Hverken Per Hansen eller Søren Løntoft bruger ordet "skuffer".

Per Hansen betegner regnskabet som "fremragende". Søren Løntoft skriver om analytikernes "opskruede forventninger".

Begge de to kommentatorer har fuldstændigt ret i deres syn på markedets meget forventelige afdæmpede/kortsigtede negative reaktion på regnskabet efter den meget store kursstigning i går. Havde du forventet dig noget andet end det her til morgen - og hvorfor?



10/8 2023 10:34 ProInvestorNEWS 3114578



Fruergaard: Vi er sikre på produktionen vil understøtte meget attraktive vækstudsigter

10/8 10:12

Novo Nordisks udfordringer med at få skabt balance mellem produktionen og den massive efterspørgsel efter selskabets GLP-1-produkter fortsætter.

Der arbejdes dagligt i Novo med at få produktionen endnu højere op i gear, og det går også fremad, er meldingen. Men efterspørgslen efter produkter, som diabetes 2-midlet Ozempic og vægttabsmidlet Wegovy er samtidig massiv.

Blandt andet derfor har Novo annonceret, at det vil fortsætte med at reducere adgangen til startdoser på Wegovy på det amerikanske marked i de kommende kvartaler. Tidligere havde Novo signaleret, at begrænsningerne på adgangen til startdoser blot løb til og med september.

På trods af restriktionerne steg salget af Wegovy i USA dog ikke desto mindre med over 500 pct. i lokal valuta i andet kvartal til 7196 mio. kr. Og for Ozempic blev det til en vækst på 51 pct. i USA og 59 pct. til 22,1 mia. kr. på verdensplan.

- I kan se vækstraterne for Wegovy og Ozempic. Så vi tilføjer væsentlig yderligere kapacitet dag for dag, og vi har tidligere talt om, hvordan vi tilføjer nye Wegovy-sites, og det udbredes, mens vi taler. Så vi er meget sikre på, at vi kan fortsætte med at øge produktionskapaciteten, så udbuddet kan understøtte meget attraktive vækstudsigter, siger administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen.

LEVERER STADIG STARTDOSER TIL USA

Novo vil da også fortsætte med at levere startdoser på Wegovy på det amerikanske marked, men ikke så mange, som der efterspørges.

- Når vi ser på efterspørgslen i USA er den meget signifikant. Vi ved, at der er mange patienter, der ønsker at gå i behandling og i en grad, hvor vi på den korte bane ikke kan opfylde efterspørgslen, siger Lars Fruergaard Jørgensen.

Derfor vil ledelsen også forsætte den strategi, den hidtil har lagt, og som begrænser antallet af startdoser på Wegovy. Derved forsøger Novo at styre, hvor mange, der kommer i behandling, så leverancerne af den høje vedligeholdelsesdosis på Wegovy også rækker til det voksende antal af patienter, der er i behandling.

- Så det vil vi fortsætte med at gøre i de kommende kvartaler, og vi vil på dynamisk vis vurdere, hvordan vi gør det, for at sikre, at der ikke kommer for mange udsving i forhold til, at der adgang til vores produkter.

- Så det er en virkelig god udfordring at have forstået på den måde, at patienterne ønsker at bruge vores produkter. Vi producerer flere og flere produkter, og det vil understøtte vores vækstprofil i de kommende kvartaler og år. Men vi ønsker at gøre det på ansvarlig vis, siger Lars Fruergaard Jørgensen.

OZEMPIC RAMT AF MIDLERTIDIGE BEGRÆNSNINGER AF UDBUDDET

Ud over Wegovy er også Ozempic fra tid til anden ramt af leveringsvanskeligheder på grund den markante efterspørgsel. Det gælder blandt andet herhjemme, hvor en af vedligeholdelsesdoserne for Ozempic er i restordre i august.

- Det er rigtigt, at der fra tid til anden er leveringsbegrænsninger på en række markeder på verdensplan. Det skal ses i lyset af, at Ozempic voksede 59 pct. i første halvår og er det bedst sælgende diabetesmiddel i verden. Så efterspørgslen fra patienter og læger fortsætter simpelthen med at accelerere. Når vi ser på volumenvæksten, så ligger den over de 59 pct. Så det er ikke et produktionsproblem eller et leveringsspørgsmål. Det er simpelthen en konsekvens af den store efterspørgsel i markedet, siger koncernfinansdirektør Karsten Munk Knudsen.

.\˙ MarketWire



10/8 2023 10:55 ProInvestorNEWS 3114580



Novo/CFO: Hjerte-kar-data med Wegovy bliver et nøglebevis i drøftelser om tilskud

10/8 11:30

Det gav genlyd på aktiemarkedet, da Novo Nordisk tirsdag kunne annoncere, at selskabets vægttabsmiddel Wegovy også reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdom.

Aktien buldrede i vejret med over 17 pct., hvilket sendte Novo fire pladser op ad listen over verdens mest værdifulde selskaber til en nittendeplads.

Analytikere var da heller ikke sene til at spekulere i, at det stort anlagte studie, der viste, at Wegovy reducerer risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser som dødsfald, blodprop og slagtilfælde med 20 pct., vil vægte så tungt, at endnu flere myndigheder og sygesikringer beslutter sig for at give tilskud til fedmebehandling. Desuden kan studiet muligvis bidrage til, at fedmepatienterne bliver længere på behandlingen.

Også hos Novo hersker der optimisme.

- Vores vurdering er, at det vil gøre en stor forskel både for patienter, læger og betalere (sygesikringer, red.). I forhold til patienterne ved at styrke forståelsen for vigtigheden af at behandle overvægt, og for betalerne, når det kommer til at forstå fordelene ved behandling af overvægt i forhold til følgelidelser.

- Og i forhold til betalerne, så vil de også evaluere på sundhedsøkonomien, for at forstå fordelen ved at behandle overvægt. Så det bliver et nøglebevis, når vi drøfter fordelene ved at behandle overvægt med betalere verden over, siger finansdirektør Karsten Munk Knudsen torsdag om studiet på en telekonference for pressen.

Først skal Novo dog have offentliggjort hjerte-kar-studiet med Wegovy i et videnskabeligt tidsskrift og have lægemiddelmyndighederne til at godkende hjerte-kar-fordelen, så studiet også kan bruges i markedsføringssammenhæng. I den forbindelse er der registreringsansøgninger på vej fra Novo i såvel Europa som USA senere i år.

Analytikere konstaterede dog allerede tirsdag, at data er så lovende, at det kan anspore sygekasserne til at ville yde tilskud til medicinen.

POLITISK BESLUTNING I USA

Peter Verdult, analytiker i Citi, betegnede resultatet af hjerte-kar-studiet som "helt i den øverste ende af markedets forventninger", og vurderede, at det "giver yderligere beviser til at støtte GLP-1-brug til behandling af fedme i patienter under Medicare" i USA.

Også hos Jefferies lød vurderingen, at det på sigt kan overbevise Medicare, den offentlige amerikanske sygesikring for ældre over 65 år, om at yde tilskud formentlig fra midten af 2025.

Som det er i dag står amerikansk lovgivning dog i vejen, da vægttabsmidler klassificeres som livsstilsmedicin.

- Det er vigtigt at understrege, at det er politisk proces, og det er ikke altid helt rationalt styret, hvordan sådan noget ender, og hvordan finansieringen af budgettet sikres politisk. Så det mangler vi at se, men det er i det mindste et skridt på vejen, vurderer Karsten Munk Knudsen.

Hjerte-kar-studiet med Wegovy blev gennemført i 17.604 overvægtige voksne med etableret hjerte-kar-sygdom, og kommer i forlængelse af et tidligere hjerte-kar-studie studie med diabetes 2-midlet Ozempic.

Her viste Ozempic, der bygger på samme virksomme stof som Wegovy, sig at reducere risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser med 26 pct. i voksne type 2-diabetikere med høj risiko for hjerte-kar-sygdom.

.\˙ MarketWire



11/8 2023 06:22 ProInvestorNEWS 0114610



DNB sænker anbefalingen for Novo og siger nu "hold"
11.8.2023 06.34 • MarketWire •
Det norske finanshus DNB sænker anbefalingen på en aktie i Novo Nordisk.

DNB-analytiker Rune Dahls anbefaling er nu "hold" fra før "køb". Kursmålet er 1330 kr.

Det viser data fra Bloomberg News.

Novo faldt 1,2 pct. torsdag til 1248 kr.

Medicinalkoncernen kom torsdag morgen med regnskab for andet kvartal. Mens supersællerterne Ozempic og Wegovy fortsatte deres massive vækst i andet kvartal, var der skuffelser at spore i salget af diabetespillen Rybelsus og Ozempics forgænger, Victoza.

Også salget af insuliner fortsatte ned ad bakke og var med til at begrænse medicinalselskabets ellers massive vækst.

Samlet set var hovedtallene trods den solide fremgang skuffende for analytikerne. Omsætningen blev således 54,3 mia. kr. i andet kvartal mod konsensus om 55,4 mia. kr., og driftsresultatet før renter og skat (EBIT) blev 23,9 mia. kr. mod analytikerforventningen 24,8 mia. kr.

Novo opjusterede forventningerne for 2023 og venter nu med en salgsvækst i lokal valuta på 27-33 pct. og en vækst i driftsresultatet på 31-37 pct. - ligeledes i lokale valutaer. Tidligere ventede medicinalselskabet en salgsvækst på 24-30 pct. og en EBIT-vækst på 28-34 pct.

.\˙ MarketWire



11/8 2023 06:54 ProInvestorNEWS 1114616



Novo Nordisk har fået løftet kursmålet til 1450 kr. fra 1350 kr. hos den britiske storbank Barclays.

Det fremgår af Bloomberg News.

Anbefalingen er fortsat "overvægt".

Det løftede kursmål følger en begivenhedsrig uge for Novo Nordisk, der tirsdag fremlagde positive tal fra sit Select-studie, der viste en reduktion af risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser med 20 pct. ved brug af Wegovy.

På dagen blev det belønnet med et kursplus på 17,3 pct.

Torsdag var Novo i ilden igen med sit regnskab for andet kvartal, der trods massiv vækst ikke kunne følge med analytikernes forventninger. I samme forbindelse opjusterede medicinalgiganten sine forventninger til salget i 2023.

Aktien faldt torsdag 1,2 pct. til 1248 kr. på børsen i København.

.\˙ MarketWire



11/8 2023 08:55 ProInvestorNEWS 1114621



Novos salg af vægttabsmidler kan nå 200 mia. kr. i 2030, spår Danske Bank

11.8.2023 09.30 • MarketWire •

Danske Bank løfter sit kursmål for Novo og hæver forventningerne til selskabets salg af vægttabsmidler til over 200 mia. kr. i 2030.

Det fremgår af et notat fra banken, der gentager anbefalingen "køb".

Kursmålet er nu 1525 kr. mod tidligere 1275 kr.

Baggrunden er ikke mindst Novos hjerte-kar-studie med Wegovy tirsdag, der ifølge Danske Bank forbedrer salgsudsigterne ganske væsentligt.

I 2030 estimerer Danske Bank nu, at Novos vægttabsmidler vil sælge for 214 mia. kr. mod tidligere 151 mia. kr.

I torsdagens regnskab rapporterede Novo et salg af vægttabsmidler på 10,3 mia. kr. i andet kvartal.

Her er et overblik over finanshusenes ændringer af kursmål og anbefalinger efter kvartalsregnskabet torsdag og hjerte-kar-studiet med Wegovy tirsdag:

#

Børshus Anbefaling nu Anbefaling før Kursmål nu Kursmål før

ABG Sundal Collier Køb Køb 1400 1250

Jyske Bank Hold Hold 1325 1175

Nordea Køb Køb 1345 1273

Barclays Overvægt Overvægt 1450 1350

Morningstar Sælg Sælg 950 900

DNB Hold Køb 1330 1380

Danske Bank Køb Køb 1525 1275

-----------------------------------------------------------------------

#

.\˙ MarketWire



11/8 2023 12:33 ProInvestorNEWS 0114625



Novo Nordisks kursmål hæves på stribe efter uge med regnskab og Select-studie

11/8 13:03

Novo Nordisk har været gennem regnemaskinen hos flere børshuse, efter at den danske medicinalgigant torsdag offentliggjorde sit regnskab for andet kvartal. Her blev forventningerne til salget og driftsindtjeningen opjusteret i både lokal valuta og i danske kr.

Selv om Novo i kvartalet leverede vækst på 36 pct., levede det ikke helt op til analytikernes forventninger.

Flere børshuse har efter regnskabet - og måske også med det positive Select-studie i tankerne - hævet kursmålet for aktien i Novo. Undtagelsen er norske DNB, der har sænket anbefaling og kursmål.

Select-studiet viste en reduktion af risikoen for alvorlige hjerte-kar-hændelser med 20 pct. ved brug af Wegovy.

Her er et overblik over finanshusenes ændringer af kursmål og anbefaling:

Børshus
Anbefaling nu
Anbefaling før
Kursmål nu
Kursmål før
Intron Health
Køb Køb 1500 1300
ABG Sundal Collier
Køb
Køb
1400
1250
Danske Bank
Køb Køb 1525 1275
Jyske Bank
Hold
Hold
1325
1175
Nordea Køb
Køb
1345
1273
Barclays
Overvægt
Overvægt
1450
1350
Morningstar
Sælg
Sælg
950
900
DNB
Hold
Køb
1330
1380
Kilde: Bloomberg News, børshusene selv

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT