Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Flashing i Genmab d 31 aug 09


18696 CHjort 19/9 2009 14:36
Oversigt

Desværre blev kvaliteten ikke så god ved converteringen, men I vil kunne se, at der flashes på bud siden. Den pågældende dag var GSI på indkøb. Flashingen dukker op ca. mid i del 2.
Jeg har delt videoen op i 2 bidder, da den var for lang til Youtube.

Så her kommer de så, videoen er fra http://marketplace.publicradio.org/




19/9 2009 19:00 CHjort 118699



Desværre kan jeg ikke gøre det bedre, men her er det da lidt tydeligere. Normalt vil man se at der flashes i 2-3 lag, og ofte trigger det så et modsvar på den anden side.

Bemærk at der ligger en stor købs-blok i 146,50 på ca. 15.600 stk. (den blev senere fjernet, og kursen kender vi jo i dag)



19/9 2009 23:33 tumult 018701



Jeg bliver altid nervøs når der ligger en stor åben blok.

I danmark er flash trading endnu ikke muligt, så det er ikke det du har set.
Jeg tror at det er et "almindeligt" computer program der er gået lidt i selvsving, det sker ofte.

http://www.dinepenge.dk/aktier/artikel/computere-kober-aktier-naesen-dig

Du kunne iøvrigt godt komme med en kort redegørelse (gerne på dansk) og også gerne med din egen mening om det.



20/9 2009 00:02 CHjort 318705



Hmmm tumult, hvis det ikke var flashing, hvad var det så???
OMX = Nasdaq det fortæller han ovenikøbet om i del 2.



20/9 2009 00:47 tumult 018706



flash trading mener jeg ikke har noget med at ordredybden nogen gange står og blinker.
Har du prøvet at byde 25 øre højere end bedste bud, og straks efter ligger der en ordre oven i din. Når du så fjerner din ordre bliver den ordre der lå oven i også fjernet.
Det er måske det der sker, blot meget hurtigere, og det er slet ikke sikkert at Nordnet og din skærm når at vise helt hvad der egentlig sker.


Det der er tale om med flash trading er, at nogen mæglere har købt adgang til at se ordrene nogle milisekunder før os andre, og det er da rent ud sagt noget svineri!!!

Artiklen er godt nok fra 13 august, men mon ikke vi ville have hørt om det hvis det var blevet gennemført i Danmark.






20/9 2009 10:33 018718



Lidt om algohandler fra idag.

http://politiken.dk/erhverv/article792284.ece



20/9 2009 12:13 CHjort 018723



"Vi forventer, at omsætningen i aktiehandlen stiger med 25 procent, for computerne kan lave mange flere handler i løbet af kort tid, end mennesker kan. Det betyder, at vi skal have et hurtigere handelssystem, for ofte forsøger algo-handlerne at slå hinanden, og så kan det være afgørende, om en ordre fra den ene computer når frem et millisekund før den anden", siger Bjørn Sibbern.

Sibbern mener ikke, at computernes kolleger – de menneskelige investorer – har noget at frygte.

"Tværtimod er det positivt for likviditeten, hvis der bliver omsat mere, og det gør det lettere at få handlet sine aktier. Det giver også en skærpet konkurrence", siger Bjørn Sibbern.

Bjørn Sibbern, er administrerende direktør på Københavns Fondsbørs, Nasdaq OMX København.


Ingen tvivl- det er godt for Direktør Bjørn og Nasdaq OMX. En forventet stigning på 25% skæpper vel også lidt i kassen, og regningen sendes så videre til den ”lille” mand-investor, som jo slet ikke har de samme muligheder. Lidt rabat til de store, for at skabe yderligere ”likviditet” hvor man plukker aktier fra den lille mand, og tju-hej- på et millisekund kostede det lige lidt ekstra kurtage, man fik en skæv post på 4-7 stk. og er nu fanget i de stores leg med algoritmer. På et millisekundt når de lige ind foran de private og snupper hvad der måtte falde deres vej. Og resterne fra de riges bord, kan vi andre så slås om….



20/9 2009 14:11 tumult 018728



Lidt morsomt, at man kan sætte en mand i fængsel fordi han lægger en ordre ud i markedet og samtidig handler straksordre.
Nu viser det sig at man har programmer der sagtens kunne går ud i markedet og købe mandens egne aktier og sælge til ham selv.!!!

Nu må finanstilsynet og politikerne vågne op.



20/9 2009 14:52 CHjort 218729



Bankernes egne små børser (strakshandel i banken), er jo et ”tilbud” til bankens kunder med sikker gevinst til banken, og skam den småsparre/kunde, der med held og snilde tjener lidt håndører på at handle der. Det var jo aldrig meningen. At det så ofte får en kortvarig effekt ude på den ”rigtige” børs i form af kurs hop op og ned, betyder skam intet. Ej heller, at det er poster, som sendes igennem systemet som Bank til Bank, og på ingen måde handles på OMX, betyder det mindste. De stakkels banker har skam svært nok ved at drive en ordentlig forretning og tjene på dem med penge, så det må nu engang være ”massen” der kryber til lommerne og holder skuden oven vande.

PS. Ironi kan forekomme



20/9 2009 23:59 tumult 018736



I USA bliver over 50 procent af alle aktiehandler nu udført af computere, der er programmeret til automatisk at købe og sælge bestemte aktier, alt efter hvordan kurserne bevæger sig.

I Danmark bliver 15 procent af handlerne allerede nu foretaget af maskiner. Det fortæller Bjørn Sibbern, der er administrerende direktør på Københavns Fondsbørs, til Politiken.

Det fungerer ved, at en investor køber en supercomputer og programmerer den med matematiske modeller og algoritmer for, hvornår der er størst chance for at få mest ud af at handle bestemte aktier.

Computerne er ofte så avancerede, at de også kan læse nyheder og ud fra dem afgøre, om de giver anledning til at købe eller sælge aktier i netop det selskab.

OMX forventer, at omsætningen i aktiehandlen stiger med 25 procent på grund af, at computerne kan lave mange flere handler i løbet af kort tid, end mennesker kan.

Så det ventes at føre til øget handel og større kursudsving.

Ind imellem kan det dog også føre til kaos. Ifølge den norske avis Dagens Næringsliv er der eksempler på, at fejlprogrammerede algoritmer har skabt mærkelige situationer.

I maj 2008 steg den norske aktie Aker Yards over 20 procent meget hurtigt på grund af en forkert programmering.





TRÅDOVERSIGT