Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

BioPorto - De næste 14 dage


35959 fillandkill 14/11 2010 19:10
Oversigt

BioPorto, de næste 14 dage..

For lige at tage udgangspunkt i Aktieugebrevets udlægning af meddelelsen om prælanceringen af The Ngal test, de mener jo at det tildels var et signal til de store globale dianostiske selskaber, at NU var testen klar. Og jeg kunne da bedst forestille mig at BioPorto af de store globale diagnostiske selskaber, før har fået af vide at de kan vende tilbage, når de er klar til salg.

Jeg vil give dem ret, og jeg tror samtidigt at det var vigtigt for bioPorto at melde dette ud, inden de rejser afsted til Renal Week, Denver- d. 16 -21 Nov (på Tirsdag), og selvfølgelig også Medica, Düsseldorf, Germany d. 17-20 Nov, (på Onsdag).

Jeg tror BioPorto ”Casen” er rigtig svær at overskue, hvis ikke man som nogle her på siden, bruger ualmindeligt lang tid på dette. Jeg vil prøve at give min udlægning for hvad det er der er sket, og hvad der er ved at ske i BioPorto.

Jeg tror umiddelbart at BioPorto er større strateger end vi går og regner med. Jeg tror at tiden fra strategiskiftet, og til nu, har været en balancegang mellem at holde investorerne opdateret, uden at vifte for meget med vingerne, -Jeg tror faktisk at det fra BioPorto´s side har været en udfordring at undgå et opkøb.

Vi ved jo alle at Thea har lovet os en licensaftale, måske endda 2, allerede i 2010, men det ligger næsten i kortene at de 2 licensaftaler var møntet på Abbott og Alere. Af en eller anden årsag, har disse 2 nu valgt at gøre indsigelse imod patentet, hvilket kunne tyde på at vi IKKE skal regne med nogen licensaftaler, den vej rundt. Dog skal det lige siges, at Thea fortalte på et investormøde, at der var andre interesserede, det lød dog umiddelbart som om det måske var point of care, der her var snak om, og kommer der en licensaftale i 2010, så tror jeg ikke at det er fra et selskab som vi umiddelbart sætter i forbindelse med Ngal.

Jeg har en helt klar overbevisning om at det er Thea/BioPorto der ikke har ønsket at indgå en aftale med Abbott/Alere, simpelthen fordi der fandtes andre muligheder for BioPorto. Og var musklerne noget større, havde det været en strategi man nemt kunne ha meddelt markedet, -Jeg kan bare se nogle småproblemer, hvis man vifter med vingerne, og fortæller at man ikke har ønsket at indgå en aftale.

Jeg bliver nødt til at trække dig som læser dette, igennem et par regnskaber og nyhedsbreve, det første her, er fra Q1 2010, hvor selskabet selskabet skriver:

Forberedelserne til lanceringen af The NGAL Test primo 2011 er påbegyndt i 1. kvartal. Testen vil blive distribueret via nationale distributører, der leverer homogene tests til andre producenters systemer og via de større globale diagnostiske selskaber til anvendelse på egne systemer. BioPorto forventer i 3. kvartal at have de første distributionsaftaler klar med udvalgte nationale distributører, og er desuden i dialog med de større globale aktører om levering af The NGAL Test.

Man kan så på BioPorto´s hjemmeside se at der er findes 3 nye nationale distributører, nemlig:
EuroBio,Frankrig
Kyungil Medical INC, Korea
Sopachem NV/SA, Belgien.

Jeg ved at den sidstnævnte er et professionelt distributionsselskab, der bl.a. selv kan validere testen på forskellige maskiner, de har stort set enhver slags laboratorie som kunde, og de har muligheder for selv at lagerføre The Ngal test, dvs. fryserum på -20 og -80gr.

Jeg kunne bedst forestille mig at alle 3 selskaber havde disse kompetancer.
Men dvs. at BioPorto har fundet 3 distributører indtil videre, der er centralt placeret, ift. CE registreringen. BioPorto har i øvrigt sat dem selv på som forhandlere i alle øvrige markeder, som ikke er repræsenteret af nogle af ovenstående.

Som BioPorto så skriver i nyhedsbrevet, kan disse distributører være konkurrenter til de udbydere der har deres eget testsystem/maskiner. Omvendt, så ER der behov for disse nationale distributører, da det hvis ligger i kortene, at der IKKE bliver indgået en aftale med Abbott lige foreløbeligt, så mit postulat må være at disse distributører køres i stilling til de maskiner, hvortil producenten IKKE indgår distributionsaftale med BioPorto, herunder bl.a. Abbott´s Architect.

Rigtig mange hænger sig i den famøse Licensaftale, og ser IKKE på hvad Thea ellers har lovet aktionærerne, - jeg kan se på ligningen, at licensaftalen næsten udelukkende betyder noget for Thea´s troværdighed,- og det er i mine øjne særdeles ærgeligt at hun har meldt ud om en licensaftale, for den kan på nuværende skade mere end den gavner.
Nogle af de udfordringer der ligger i at have eneretten, og ikke have eneretten er bl.a. salgspriser, markedsandele, og salg af analyse apparater for bare at nævne nogle få.

Der er ingen tvivl om at det på den korte bane kunne være lukrativt for aktionærerne, hvis der blev indgået en licensaftale, men jeg tror på sigt at den vil stikke en kæp i hjulet,- skal der indgåes en licensaftale, så ser jeg helst at de venter til der er en afklaring på US patent, og efter de selv har lanceret The Ngal Test, på det tidspunkt, så tror jeg forhandlingen er nemmere. Her tænker jeg selvfølgelig på en heterogen licensaftale/Abbott.

For nu at se på hvad Thea ellers har lovet, så står der her i Q2:
The0 NGAL Test, BioPortos homogene nyreskadetest er under opskalering, hvilken forventes færdig i begyndelsen af fjerde kvartal og derefter gennemføres en validering af testen. Dialogen med producenterne af de klinisk kemiske apparater om tilpasning af testen til deres respektive testsystemer er påbegyndt.

• Forberedelserne til lanceringen af The NGAL Test primo 2011 er i gang, og de første distributionsaftaler er indgået med nationale distributører i august. Sideløbende med indgåelse af disse aftaler opstartes samarbejde om tilpasning og validering af testen samt support og distribution med de globale diagnostiske markedsaktører

Og så her i nyhedsbrevet:
Salgskanaler:
Globale aktører
BioPorto ønsker at etablere leveringsaftaler med flest mulige udbydere, således at markedet dækkes videst muligt. Drøftelser er indledt og første aftale med en af de globale aktører forventes etableret i 2010. Leveringsaftalerne indgås med udbydere af testsystemer, således de kan tilbyde The NGAL Test som en del af deres produktportefølje til deres specifikke testsystem. Testen skal derfor være tilpasset det pågældende system og endvidere være registreret i de markeder, testen sælges i.

Nationale distributører
En anden indgangsvinkel til salg af The NGAL Test er at benytte et distributørnet af nationale (lokale) distributører. En national distributør har ikke selv testsystemer, som testen skal sælges til, men kan derimod sælge testen tilpasset et eller flere testsystemer i markedet. På nogle områder vil de nationale distributører således være konkurrenter til udbydere af testsystemer, hvilket kan være med til hurtigere at fremme udbredelsen af testen. BioPorto arbejder sideløbende med leveringsaftalerne på at indgå en række distributionsaftaler. Det forventes at BioPorto ved lancering af testen i starten af 2011 har etableret distributionsaftaler med nationale partnere i de vigtigste af de lande, hvor testen er registreret.

Registrering
Før testen må benyttes til at foretage målinger på patientprøver, også kaldet IVD (in vitro diagnostik), skal den registreres. Krav til og proces omkring registrering varierer meget fra land til land. I Europa er det en forholdsvis enkel proces, hvor testen skal CE-mærkes. Idet testen klassificeres som et ”generelt diagnostisk produkt”, kan CE-mærkning foretages af fabrikanten selv, når den krævede dokumentation er udarbejdet. Lovgivningen i de enkelte EU-lande er stort set ensrettet i kraft af direktiver udstedt af Europa parlamentet. Dog er det sådan, at de enkelte lande skal implementere disse direktiver i deres nationale lovgivning før bestemmelserne træder i kraft, og i den forbindelse opstår alligevel små forskelle fra land til land. Den påkrævede dokumentation for at CE-mærke The NGAL Test udarbejdes sideløbende med opskalering og validering af produktionen, og derfor skønnes det muligt at lancere et CE-mærket produkt til IVD brug i Europa, stort set med det samme studierne er afsluttede.

BioPorto skriver altså i nyhedsbrevet at CE registreringen burde være færdig samtidig med testen, så det er altså lige op over. Jeg bliver IKKE overrasket hvis vi snakker om 1. januar.

Og BioPorto lover jo mere eller mindre i nyhedsbrevet at den første distributionsaftale, med en maskinproducent ventes indgået i 2010, så den er faktisk allerede meldt ud, til de der måtte ha overset denne.
Jeg kunne nemt forestille mig at vi på investormødet får afvide at der ER indgået en sådan aftale, og med Mayo i baghovedet, så kommer en sådan aftale ikke til at påvirke 2010.

Men en sådan aftale, er jo mange fold mere interessant end en licensaftale, forskellen er at man på en licensaftale og et upfront beløb, får nogle øjeblikkelige tal man kan regne på.

Men lad os se hvad det egentligt betyder. Hvis nu markedet bliver 90/10 i den homogene tests favør, og der er 30kr pr homogen test, og måske 6% på en heterogen, så vil man pr. test tjene 4,50 på dem Abbott sælger, hvis man lander på en salgspris på 75kr.

Som jeg ser det, så har man en mulighed for at holde Abbott fra markedet, undgå problemer med prissætning, og man har bedre argumenter overfor de store globale selskaber, som selvfølgelig ønsker en aktør mindre, og særligt når denne aktør har sine egne maskiner.

Så.. jeg vil påstå at det er Thea der har bukserne på, og Abbott der er pigesure med patent indsigelserne. En aftale med en maskinproducent, kan i hvert fald for mit vedkommende fuldt ud erstatte en licensaftale. Og kunne man så samtidig få en forhåndsordre på The Ngal test.

Så en homogen distributionsaftale burde sende kursen mange gange højere end en licensaftale, og jeg vil mene at Thea kan redde licensudmeldingerne, ved at lande sådan en aftale.

Og de næste 14 dage kan være ret så afgørende, når vi onsdag d. 24 November får Q3 fra selskabet, er jeg faktisk overbevist om at vi får det mest spændende regnskab til dato. Og sikkert også derfor at BioPorto har valgt at holde investormødet dagen efter.

"Follow the money" - det plejer at stikke retningen ud..

FillandKill



15/11 2010 18:18 oneofakind 036004



Hvordan var det nu, det var? Kan man ændre insatsen efter at have benyttet The NGAL-TEST og dermed redde liv? Eller mangler der pt. alternativer til behandlingen?

Tror vi pt. ser mange biomarkør-selskaber der kan påvise resultater, medicinalbranchen og lægerne endnu ikke er klar til at håndtere!

Tænker her på de 33% af patienter med fase II tyktarmskræft, der nu kan få at vide at de med næsten 80% sikkerhed vil dø, men til gengæld får muligheden for at fravælge de ubehagelige operationer og medicinske behandlinger!

Men fortsat mangler så en plan for hvad der så kan redde dem.. som jeg har læst casen!

mvh.



15/11 2010 18:45 fillandkill 436006



Både og, nu hvor man hurtigere og meget tidligere kan diagnostisere, er der plads til øget fokus på behandlingen.

men der er mange forholdsregler man kan tage sig, SC testen tages ofte i forbindelse med ny medicinering, for på den måde at se om det påvirker nyrerne, og på den måde kan behandlingen hurtigere tilpasses.

har man en nyreskade, kan man tage rigtig mange forholdsregler, for ikke at forværre tilstanden, -der er nogle mediciner der skader nyrerne mere end andre, man kan ændre på kosten, man kan starte dialyse på et tidligere tidspunkt, for at minimere skaden. -Det er sådan med SC testen (Serum kreatinin) at en stor del af nyrefunktionen kan være gået tabt, allerede inden man får test resultatet. og SC testen er ofte ikke retvisende, da den afhænger af motion kost og flere andre ting, de sidste 24 timer inden.
-------
Her er lige sakset et indlæg fra Doctor, hvor han svarer på et lignende spørgsmål:
-
Enig med resten af flokken. Et af de bedste indlæg omkring Bioporto i lang tid. Mange spændende oplysninger. Bl.a. at vi på ProInvestor tilsyneladende er bedre inde i casen, end mange af dem der skal sælge testen...

Diskussionen omkring den behandlings mæssige konsekvens af tidlig diagnostik har været oppe og vende flere gange. Jeg mener også at have set Bioporto selv kommentere på det på et tidspunkt.

Ved de sværeste tilfælde af AKI, den dialyse-krævende, viser flere ældre studier, at patienterne har bedre overlevelse og hurtigere helbredelse ved tidlig igangsættelse af dialysen. Desværre er der ikke lavet større undersøgelser på dette de senere år. Jeg har fundet et par skrivelser omkring dette, som jeg vedlægger.

Ved de mildere former er det mere diskutabelt. Alt efter den udløsende årsag kan man forestille sig forskellige scenarier, men det er noget sværere at lave guidelines. Det må være op de de enkelte læger at justere behandlingen, velvidende patienten har AKI. F.eks kan man lave ekstra væsketerapi, fjerne evt nyrepåvirkende mediciner mv, hvis man tidligt får diagnosen.

Samlet set mener jeg, det VIL gøre en forskel at få den tidlige diagnose. Så på det punkt er jeg ikke helt enig med distributør 2.

Mvh Doctor.


http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18810230

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20156330

-Fra dette indlæg her på PI:
http://www.proinvestor.com/boards/33069/Rundsp%C3%B8rge-blandt-Bioportos-Distribut%C3%B8rer-






15/11 2010 23:15 Doctor 236023



F.... et godt indlæg, det sidste der! Helt enig med skribenten!

Mvh Doctor.



15/11 2010 23:18 tgaard 336025



i mine øjne absolut ingen tvivl om at NGAL bliver en uundværlig markør i fremtidens diagnostik og behandling af AKI. Jeg tror implementeringen bliver hurtig, ganske enkelt fordi testen i klinikken højest sandsynlig viser sig at være kreatinin meget overlegen, og ikke mindst får vigtige terapeutiske implikationer. Og det er jo netop det der skal til for at få os læger til at rekvirere testen! Tænk bare på udviklingen i koronarmarkørene. Man må dog nok regne med at cutoff grænserne muligvis vil justeres undervejs.
mvh Tgaard



15/11 2010 23:40 troldmanden 036029



Hej tgaard

Alætid rart med nogle fagfolk de blander sig i debatten

Jeg har dog svært ved at se en meget aggresiv uptake af testen. For den koster trods alt ca 100 gange mere end kreatin at bruge.

Og hvis der er noget det offentlige ikke er glad ved i første instans så er det at bruge flere penge upfront for muligvis at spare penge på det lange løb. Dertil er hele syghusvæsnet også ret konservativt. Det er i hvert fald den barske kendsgerning jeg har erfarret som aktionære i et unoteret selskab der havde et færdigt udviklet produkt som bevisligt reducerede udgifterne i sundhedssystemet samtidigt med at patienten kom sig hurtigere. Men lægerne var ultrakonservative hvorfor det kun var nogle få pionær læger der valgte at bruge produktet. Og desværre havde selskabet ikke penge nok til at tø isen op inden de løb tør for penge. ( de brugte vel 3-4 år på at tø isen op)


Nu kan man ikke nødvendigvis lave en direkte parallel til The Ngal. Men syghusvæsnet er konservative......



15/11 2010 23:48 fillandkill 036031



Meget fornemt at have 2 læger med i diskussionen.

Jeg ville rigtig gerne have kommenteret hele historien fra Aktieugebrevet her, -I søndags skrev de at "Ngal test på sygehusene om få uger" hvor de til det, havde interviewet Thea Olesen.

Den historie kunne flettes ind i den første tråd her, og give rigtig god mening.

Jeg vil ikke kopiere, eller skrive yderligere om det, blot henvise til http://aktieugebrevet.dk/
hvis nogen måtte have lyst til at læse teksten.




15/11 2010 23:50 troldmanden 136032



Ja det er herligt fill!

Der er vel ikke noget i vejen for at kommentere på AUs artikel uden at man poster deres indlæg?




16/11 2010 00:35 fillandkill 336037



Det kan der være noget om, jeg giver dig en stemme op, og så må den være på Troldmandens kappe.

Med fare for at det skulle blive et referat, så undlader jeg en del, og tager kun lige det jeg særligt hæftede mig ved.

Thea nævner at der IKKE foregår nogen licensforhandlinger imellem BioPorto og Abbott,

I samme interview udtaler Thea at det forventes at selskaber som Roche og Siemens snart vil komme ind i kampen.

Thea fortæller også at hun ikke kan garantere at distributionen er på plads for alle 40 markeder, inden årsskiftet.

og AU stiller spørgsmålstegn ved at de "store" licensaftaler lader vente på sig.
---------
kommentarer:
for dem der har læst mit indlæg, så passer udmeldingen om at der ikke foregår licensforhandlinger med Abbott temmeligt godt.

At andre diagnostiske selskaber har interesse i BioPorto passer også ret godt.

At distributionen muligvis ikke er på plads for alle 40 markeder til nytår. At alle 40 markeder muligvis ikke er dækket rent distributionsmæssigt, kan skyldes at EU/EØS er 27 markeder(24+3) af de 40, CT nævnte at 2 af de 13 andre markeder er bl.a. Indien og Korea, - så ved jeg ikke om der så er tale om måske Sydafrika, Australien, Singapore og Sydkorea, hvor BioPorto også har et godkendt Ngal patent.
Men hvis lande som disse er medregnet, så er det forståeligt at alle 40 markeder ikke kan garanteres.

og slutteligt, når AU stiller spørgsmålstegn ved at de store licensaftaler lader vente på sig, så beviser det måske min tete i indlægget.

Jeg burde være konspirations teoretiker, har du ikke noget at fortælle, så find på noget..



16/11 2010 06:22 Kim 036042



" Jeg burde være konspirations teoretiker, har du ikke noget at fortælle, så find på noget.. "

NEJ Fill.......

DU bliver aldrig konspirations teoretiker..... dét sætter du dig ALT for meget ind i sagerne til

Og skulle du alligevel få den tanke, så skriv KUN på Euroinvestor.......

Kim



16/11 2010 10:51 troldmanden 036062



haha fil din bandit. Et point til mit tynde indlæg giver ikke automatisk syndeforladelse. En stribe øl den 10 dec derimod....

Omkring licensaftaler med Abbott. Det sker jævnligt at man i forbindelse med patentslagsmål ren faktisk indgår en licensaftale for at undgå at bruge alt for mange ressourcer på advokater mm. Bavarian Nordic er et godt eksempel herpå.

Men spørgsmålet er om Abbott overhovedet er interesseret i en aftale. Det er muligt de har lavet kalkulen at BioPorto er så lille et selskab så de har ikke de økonomiske ressourcer til for alvor at gå i krig med dem.

Worst case scenario for BioPorto er at Abbott vælger at lancere testen i US uden en licens. For så længe patentet ikke er udstedt så er det ikke blot en hurtig formalia at få stoppet Abbott. Puha det ville ikke være godt....




16/11 2010 19:22 fillandkill 036108



ha ha ja.. men desværre forholder det sig sådan at man ikke kan få øl på en vinstue..
ellers skulle jeg hjertens gerne give den første stribe øl



16/11 2010 19:29 troldmanden 036109



Så er det da svært heldigt julefrokosten også fortsætter efter vinstuen....... Men på det tidspunkt snakker vi nok også de lidt skarpere genstande......



17/11 2010 09:42 Henning 136138



Foranlediget af AU seneste udmelding i deres interview med Bioporto om, at lanceringen af Ngal er rykket frem til årsskiftet, har jeg forespurgt CT om denne fremrykning er korrekt gengivet.


Hej Christina.
Jeg har et spørgsmål, som jeg vil høre om du kunne afklare for mig. I jeres meddelelse om prælancering af Ngal d. 3.11.10 fastholdes det, at lanceringen af Ngal-testen ”forventes gennemført primo 2011”. I interview med Aktie-Ugebrevet offentliggjort sidste weekend, fremgår det, at lanceringen er rykket frem til årsskiftet. Derfor vil jeg spørge dig, om det er korrekt opfattet eller citeret af AU, at lanceringen er fremrykket til årsskiftet 10/11. På forhånd tak for dit svar.

MVH
Henning



Kære Henning

Vores udmelding er starten af 2011, hvad Aktieugebrevet tolker/mener/skriver står for deres egen regning.

Med venlig hilsen / Best regards
Christina Thomsen
Investor Relations
E-mail [email protected]

AU har tilsyneladende ikke baggrunden i orden for at tale om lancering ved årsskiftet, men CT’s svar giver alligevel os investorer mulighed for at sidde og tykke på om ”lancering primo 2011” er det samme som ”i starten af 2011”. I min terminologi kommer ”først” nu alligevel før ”primo”.



17/11 2010 13:41 Kim 036142



Ja Henning, dét kunne man næsten have sagt sig selv

CT er ikke nem at bide skeer med, og det tror jeg vi er flere som har oplevet...

Men det undrer mig lidt at hun ikke også siger at " det vil blive omtalt nærmere i kvartalsrapporten ", det plejer hun nemlig

Kim



17/11 2010 17:43 Henne 036159



"Nem at bide skeer med"? Hun bestiller jo ikke andet end konstant at besvare spørgsmål fra alle mulige småinvestorer :−). Gu ved om hun overhovedet når andet?



TRÅDOVERSIGT