Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ikke ligefrem positiv presse


4531 Kongkurs 13/3 2009 14:33
Oversigt

KØBENHAVN (Direkt) Greentech Energy Systems kæmper for sin selvstændighed, og får vindparkprojektudvikleren ikke den mellemfinansiering, selskabets topledelse er på jagt efter til sikring af driften, så truer konkurs eller tvangssalg.

- Får de ikke den alternative finansiering, så ser det bestemt ud som om, at det er en mulighed. Men der er også altid scenarier som overtagelser og salg af pipeline, og jeg tror helt afgjort, at der vil være store operatører, der er interesseret i denne pipeline, siger analytiker i Nomura International Catharina Saponar til nyhedsbureauet Direkt.

Spørgsmålet er så, hvad store energiselskaber vil være villige til at betale for Greentechs projekter og pipeline, der er på i alt ca. 1000 megawatt, når selskabet er trængt op i en krog, konstaterer Catharina Saponar.

På aktiemarkedet har investorerne foreløbigt skruet kraftigt ned for værdiansættelsen af selskabets aktiver, efter onsdagens meddelelse om, at selskabet er på jagt efter penge for at kunne holde driften kørende. Aktiekursen blev kløvet i to, så værdien af Greentech nu er blot 358 mio. kr. mod cirka det tidobbelte for et år siden.

Faldet kom selv om Greentechs administrerende direktør Kaj Larsen afviste, at selskabets eksistens er truet.

- Nej, det mener jeg ikke, den er. Vi bliver bare nødt til at melde ud, at vi har de forsinkelser, der nu ligger. Det her er en problemstilling, vi har kendt til igennem lang tid, og derfor har vi selvfølgelig også arbejdet på en mellemfinansiering, sagde Kaj Larsen onsdag til Direkt.

Han er ifølge eget udsagn tæt på at opnå en finansieringsløsning, der kan dække selskabets kortsigtede finansieringsbehov og muliggøre en fortsættelse af aktiviteterne frem til slutningen af maj 2009. Desuden arbejdes der på at skaffe mellemfinansiering på mellemlangt til langt sigt.

Grunden til, at det er kommet så vidt, er ifølge Greentech det lunefulde italienske vintervejr. Kraftig regn har fået tidsplanen for en gigantisk vindmøllepark på Sardinien, Monte Grighine, til at skride, og det betyder, at selskabet nu tidligst kan få det lån, der skal finansiere parken, udbetalt til maj.

Et lån på tidligere oplyst i størrelsesordenen 100 mio. euro, men muligvis nu noget mindre, er nemlig som konsekvens af forsinkelsen af byggeriet af vindparken også forsinket.

Det skyldes ifølge Greentech, at forsinkelse betyder, at der skal udarbejdes nyt projektmateriale og ny finansiel model til deltagerne i syndikeringen af lånet, som den franske storbank Natixis står for.

Derfor er Greentech altså nu tvunget til at lede efter alternativer, og det bliver dyrt, hvis det i det hele taget lader sig gøre, mener Catharina Saponar.

- Som jeg forstår det, er der finansiering tilgængelig på markedet, men kriterierne er strenge, og bankerne er meget kræsne. Vil Greentech kunne opfylde alle bankernes betingelser som en mindre spiller med et lidt ujævnt generalieblad og nylige forsinkelser? Det er det store spørgsmål, konstaterer hun.

Greentech havde ved udgangen af september likvide midler for 162,9 mio. kr., men oplyste i forbindelse med præsentationen af regnskabet for tredje kvartal, at kassen ville være skrumpet til et tocifret millionbeløb ved indgangen til 2009.

- Så vores kassebeholdning er tilstrækkelig til et stykke ind i 2009, og når finansieringen af Monte Grighine gøres operationel vil den bugne igen, sagde koncernfinansdirektør Mads Fromholt ved regnskabspræsentationen.

Greentech har ifølge Kaj Larsen allerede bundet 40-50 mio. euro i Monte Grighine.

Det store spørgsmål er ifølge Catharina Saponar, om man har flere kontraktlige forpligtelser i projektet, der skal honoreres ligegyldigt om der kommer finansiering eller ej. Har man det, kan det selvsagt give problemer, hvis ikke man får et lån.



Jakob Dalskov +45 33 300 600

Nyhedsbureauet Direkt
--------------------------
Hrmmm - lyder ikke alt for godt - hvad blev der er milliraden......

Håber da at GES får løst finansieringen, ellers ser det ikke for godt ud, da der opstår et meget stort likviditetsproblem.
Oven i er denne slags presse et stort problem, da stort set alle leverandører til virksomheden vil tage deres kreditgivning op ti. revision, når den slags artikler kommer på banen, og det lægger naturligvis yderligere likviditetspres på virksomheden.

Øv....



13/3 2009 14:42 stengård 04534



ups - undskyld - jeg havde ikke set dit indlæg (elelr rettere sagt - mit hang i cyberspace)



13/3 2009 17:23 collersteen 04552



Nåh, hun er i live..... man har da ellers mig bekendt ikke hørt noget til hende siden deres analyse i februar 08.

Men hun kommer vel snart med en opdatering der indeholder nedjustering og kursmål 10 eller 5.....



TRÅDOVERSIGT