Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Capinordic / Steen Vela


2467 stengård 11/2 2009 12:27
Oversigt

Hidtil har der været mest fokus på Steen Vela's pPSE aktier - men det tror jeg kan ændre sig når den post er afhændet... Som jeg har nævnt tidligere - så tror jeg at Steen Vela's Capinordic-aktier også er i "cirkulation"

Af den meddelelse der blev fremsendt til Fondsbørsen i April 2007 - omkring erhvervelsen af Steen Vela's selskab - står der bl.a.

Aktie- & Valutainvest ApS ejer en portefølje af værdipapirer til en kursværdi på DKK. 272 mio. Porteføljen sammensættes af ejerandele i en række mindre- og mellemstore danske penge- og finansieringsinstitutter, herunder DiBa Bank, Lokalbanken i Nordsjælland, Alm. Brand Pantebreve (B-aktier), Hvidbjerg Bank, Vordingborg Bank, Lollands Bank og Salling Bank.
Til porteføljen af værdipapirer knyttes en put-option, hvor SL Nordic Holding ApS i en periode på to år under visse betingelser er forpligtiget til at tilbagekøbe værdipapirerne, således at Capinordic A/S ikke har kursrisikoen ved fald i udviklingen i disse aktier. En eventuel gevinst ved kursstigning på aktiebeholdningen vil alene tilkomme Capinordic A/S.

en del af aktierne blev solgt i efteråret 2007 - bl.a. Lollands bank, DiBa og Hvidbjerg

http://www.capinordic.dk/upload/fondsboersmeddelelser/2007/fb1223042007sl.pdf

citat fra Collersteen: Tænk, de ribbede ham for 150 mio til kurs 26,58..... han fik så også 82 mio i goodwill for aktie-og valutainvest, men den blev jo så udbetalt i (nu) værdiløse capiaktier...

citat slut...

Men det kan nemt ende helt galt for Steen Vela.

Det betyder så også - at der formentlig er en forklaring på hvorfor Capinordic bliver holdt hernede...




11/2 2009 13:11 stengård 02472



jeg kender ikek så meget til regelrne om bankdrift - det her er nok snarer Jørgen Varnæs's speciale... Men - såvidt jeg hører skal man have en særlig tilladelse af Finanstilsynet hvis man skal erhverve mere end 10% af en Bank ?

Der skulle angiveligt være forklaringen på at Interbrew-afmilien IKKE har øget deres andel med mere end den post de aftog fra Erik Damgård - nemlig at man afventer godkendelse fra Finanstilsynet.

Er det rigtig JV - elelr andre kyndige ? (altså ikke den aktuelle case - men princippet)



11/2 2009 13:17 JørgenVarnæs 02473



Uha, det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med. Men nu du siger det, så lyder det ikke helt usandsynligt. Man kan jo ikke have hvem som helst løbende rundt og lege bank. Det har vi jo set med al mulige tydelighed de sidste års tid ;−)



11/2 2009 13:20 stengård 02474



Gad vide hvor vi kan finde ud af det ?



11/2 2009 13:36 collersteen 02476



Frit efter hukommelsen fra Lov om finansiel virksomhed....

§ 61. Enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel på 10 pct. eller derover, jf. § 5, stk. 3, i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, skal på forhånd underrette Finanstilsynet, og Finanstilsynet skal godkende den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved forøgelse af den kvalificerede andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører, at den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed bliver en dattervirksomhed.

Stk. 2. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en forsvarlig og fornuftig forvaltning af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed.



11/2 2009 13:41 JørgenVarnæs 02478



Hatten af for din hukommelse!



11/2 2009 13:42 Mr. Buffet 02479



Hej Stengård

Måske giver dette svaret:

Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed

61. Enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel på 10 pct. eller derover, jf. § 5, stk. 3, i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, skal på forhånd underrette Finanstilsynet, og Finanstilsynet skal godkende den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved forøgelse af den kvalificerede andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører, at den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed bliver en dattervirksomhed.


Se hele bekendtgørelsen her:
http://www.finanstilsynet.dk/sw22517.asp



11/2 2009 13:43 Mr. Buffet 02480



De krydsede vist hinanden:−)



11/2 2009 13:51 collersteen 02481



§71 ser også interessante ud i denne tid...:



§ 71. En finansiel virksomhed skal have


1) effektive former for virksomhedsstyring,

2) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,

3) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,

4) skriftlige forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder,

5) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, virksomheden er eller kan blive udsat for,

6) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, og anvende disse hensigtsmæssigt,

7) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,

8) fyldestgørende interne kontrolprocedurer og

9) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.


Stk. 2. Finanstilsynet udsteder vejledninger om de i stk. 1 nævnte områder.



11/2 2009 13:57 Mr. Buffet 02482



Den siger i hvert et eller andet om, at der nogen gange er langt mellem ord og handling.



11/2 2009 14:04 stengård 02483



super... tjah - så KAN det jo være rigtigt - spørgsmålet bliver så om det også ER rigtigt...

Men mon ikke Steen Vela bliver rundbarberet af Forstædernes Bank - der er i gang med at lave en decimering af kundebasen. I så tilfælde - så må der også være nogen der kigger på den post...



11/2 2009 15:10 stengård 02493



de skulle fand'me have et rap med en kæp de Berlingske journalister...

dete r useriøst pladder-journalistik af laveste skuffe

Nu konkluderer de at Nordea kan sælge Vela's aktier udenom aftalen med Flemming Østergård. Ganske vist står der aller aller aller nederst - at det forudsætter at Steen Vela ikke lever op til sine forpligtelser... men det er ikke det indtryk der formidles hele vejen ned i artiklen.
Hurra - det gælder sgu da for alle engagementer - alle kreditaftaler får i dag en udløbsdato - og holder du dine forpligtelser indtil da - kan afteln ikek opsiges (med mindre det er an aktiekredit - og den giver man nu næppe til aktiekøb i en illkvid aktie som Parken)

Bank kan overtrumfe Don Ø i spil om Parken-aktier
Af Morten Johnsen og Kasper Kronenberg

Onsdag den 11. februar 2009, 12:34
Da Flemming Østergaard i går forlod SH Finans-bestyrelsen, hvor en tredjedel af Parken-aktierne ligger, så det ud som om, at han fortsat kontrollerer den store aktiepost. Men Nordea kan til hver en tid sælge dem, hvis ikke Steen Vela overholder sine forpligtelser.

Parken-storaktionær Steen Vela kæmper i øjeblikket for at få afsat sin store aktiepost i underholdskoncernen Parken Sport & Entertainment.

Og selv om flere købere allerede har takket nej, udtalte Vela tirsdag morgen i en mail, at han regnede med, at et salg af de mange værdipapirer er lige på trapperne.

Alligevel valgte Parken-formanden Flemming Østergaard at forlade bestyrelsesposten i Steen Vela-selskabet SH Finans, der ejer de mange Parken-aktier, men oplyste samtidig, at han fortsat skal sige god for et eventuelt salg af Velas mange Parken-aktier.

Ifølge Business.dk’s oplysninger kan Nordea dog overtage råderetten over Steen Larsens aktier og kræve, at de bliver solgt videre, hvis Steen Larsen ikke kan leve op til sine forpligtelser i forhold til banken.

Aktierne er nemlig stillet til sikkerhed for et lån, som Steen Vela har i storbanken, der præsenterede sit årsregnskab i går.

Dermed har Flemming Østergaard ikke længere magt over den relativt store aktiepost, som pengeinstituttet typisk vil forsøge at sælge i markedet til den højeste pris.

”Når banken har pant i en aktiepost, er de i deres gode ret til at realisere aktierne for at få indfriet, de forpligtelse som en kunde har over for dem. Det betyder selvfølgelig, at Flemming Østergaard mister magten over den store post, medmindre han har indgået nogle særlige aftaler, som banken ikke kan ændre,” siger bankekspert Paul Krüger Andersen fra Handelshøjskolen i Århus og understreger, at et udsalg af Steen Larsens aktier i værste fald kan få kursen i Parken til at falde, alt efter hvilken pris Nordea vælger at sælge til.

Flere kilder i den finansielle verden bekræfter over for Business.dk, at Steen Vela og Flemming Østergaard står i en meget svær situation over for Nordea. Reelt er det nemlig banken, der bestemmer, hvornår og til hvem aktierne skal sælges, under forudsætning af at Steen Larsen ikke længere lever op til sine forpligtelser i forhold til banken



11/2 2009 17:02 Mr. Buffet 02499



Enig - men konklusionen er vel, at det ikke er svært at være journalist, men det kan være frygtlig svært at rydde op efter dem!



TRÅDOVERSIGT