Onsdag 12. maj 2010 kl: 08:18
DFDS er kommet så godt fra start i år, at rederiet opjusterer sine forventninger til årsresultatet med 100 millioner kroner - så der nu ventes et overskud på 200 millioner kroner. Isoleret set gav 1. kvartal dog et underskud på 62 millioner kroner før skat.
Resultatet for DFDS' ro-ro-fragtruter, havneterminaler og finans blev en del bedre end forventet i 1. kvartal. For resten af året, og særligt i 2. kvartal, forventer ledelsen at markedsudviklingen bliver mere positiv end antaget tidligere på året.
På denne baggrund opjusterer rederiet det forventede resultat før skat for 2010 med 100 millioner til omkring 200 millioner kroner eksklusive poster vedrørende Norfolkline.
"Vores opjustering af resultatforventningen skyldes en kombination af bedre markedsforhold, mere effektiv drift og valutakursreguleringer. Der er mere volumen i fragtmarkedet, end vi havde forudset, og det er lykkedes at udchartre al overskydende tonnage. Vi har vendt udviklingen i vores største havneterminal og på passagersiden, har vi fastholdt indtjeningen i et fortsat vanskeligt marked. Udviklingen for dele af container- og traileraktiviteterne var ikke tilfredsstillende i 1. kvartal, men fremgangen i de øvrige forretningsområder mere end opvejede dette", siger rederiets topchef Niels Smedegaard-
Omsætningen steg med 12,6 procent til DKK 1.611 mio.
Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) steg med 27,8% til DKK 100 mio.
EBITDA-margin øget til 6,2% (5,5%)
Finansomkostning DKK 32 mio. lavere på grund af valutakursreguleringer
Resultat før skat i 1. kvartal forbedret med DKK 41 mio. til DKK -62 mio.
Ro-ro-fragtruters indtjening styrket af høj volumenvækst i Østersøen og stigning i SEK
Udviklingen vendt for havneterminal i England
Stabil udvikling for passageraktiviteter på trods af højere bunkeromkostning
Tilbagegang for dele af container- og traileraktiviteterne
Årets forventede resultat før skat opjusteres med DKK 100 mio. til omkring DKK 200 mio. eksklusive poster vedrørende Norfolkline
Kilde: DFDS
http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7909
----------------------------------------------------------------------------------
http://dfds.com/english/frontpage