Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fantastisk udvikling på ProInvestor i 2010


33363 Acasma 13/9 2010 16:36
Oversigt

Det har været længe undervejs men nu må det være på tide at jeg skriver mit første indlæg på ProInvestor. Efter otte år i spotlight på Euroinvestor har jeg haft det helt fint med at være lidt væk fra rampelyset på ProInvestor. Energien har jeg i stedet brugt på den forretningsmæssige udvikling sammen med Peter og hans crew.

Og hvilken fantastisk udvikling ProInvestor har gennemgået her i 2010. En vækst på mere end 1.000 procent i antallet af besøgende, nye tjenester samt en aktivitet i debatten som overgår hvad der ellers ses på nettet. ProInvestor er en spiller som er ved at få solidt fodfæste i Danmark.

Kvaliteten af brugerne på ProInvestor er så høj at vi på få måneder har vist over for annoncørerne at ProInvestor er et sted, hvor det skaber værdi at annoncere. Det er rigtigt fedt at se hvor meget I bakker op om de annoncører som er med til at finansiere den fremtidige udvikling. Men det giver også lidt udfordringer. ProInvestor er pt. stort set udsolgt på annoncepladserne.

Både Peters og min filosofi har altid været, at det er den brugerdrevne udvikling som skaber de største successer. Jeg kunne derfor rigtigt godt bruge nogle input til, hvordan vi på ProInvestor kan udbrede kendskabet til siten yderligere samt tiltrække flere brugere ind så vi kan fortsætte væksten som nu.

Har I en hjemmeside så kunne det være fedt hvis I smider et link ind til følgende side. Link til "valuta". http://www.proinvestor.com/valuta .

Men ellers her lidt info om hvad jeg går og roder med for tiden.

Udover at være bestyrelsesmedlem i ProInvestor, hvor jeg bidrager med nyudviklingen så varetager jeg salget på ProInvestor via salgshuset www.alphamedia.dk. Desuden sidder jeg som direktør på Amino.dk, der udvikler og hjælper selvstændige erhversdrivende.

Og har I brug for lidt pause fra aktierne, så slå et smut forbi Connery.dk og tjek om naboens datter har lagt et billede op :−)

www.connery.dk/sommerbabe

Jeg kan fanges på [email protected] eller 26 81 81 28, hvis I vil have fat i mig.

Alt i alt fedt at se hvilken udvikling som brugerne her på siten har skabt på meget kort tid, det tegner godt for fremtiden.

Nicolai Frisch









13/9 2010 19:21 Moneykeeping 033373



hmm ville klæ´alle de ansatte hos proinvestor ikke konstant at spamme forummet med hvor godt i klarer jer og hvor mange nye medlemmer I har (det er alligevel de færreste herinde der tror på det :−)




13/9 2010 19:52 cyber 033375



Det kør bare

PS. Jeg er ikke ansat



14/9 2010 01:58 colombuss 033399



tal for dig selv moneykeeping



13/9 2010 20:18 leoloo 733377



Hej Nicolai

Det er godt nok nyt for mig at du som bestyrelsesmedlem er med i ProInvestor. Ikke sådan at jeg har noget imod det, men jeg synes alligevel det er pudsigt at en tidligere primos motor fra konkurrenten kom med i et projekt som vel alene havde sit afsæt i en dybereliggende aversion mod det eksistende euroinvestor.

Men så fik jeg synket den, og det helt uden kvababbelser overhovedet, for jeg er sikker på at du med din baggrund har en masse spændende input at tilbyde vores allesammens ProInvestor.

Jeg har tidligere, i 2009, argumenteret for pærevællings-argumentet. Det er et argument der tager sit udgangspunkt i følgende: at alle vil vide det hele på een gang, fra de bedste skribenter og helst uden at klikke sig igennem alverdens uoverflødigt halløj for at nå dertil.

Omkring debat-struktur mv. indebærer det at ingen gider at klikke sig gennem kategoriseringer for at nå ind til kernen af den information som man enten søger, finder vigtig, er aktuel, spændende, sjov eller andet. Man behøver ikke at klikke sig igennem disse omfattende kategoriseringer idag, og mit gæt er at ingen gør det selv om muligheden er der.

Vi vil have det lige i fjæset, uden omsvøb. Og jeg finder iøvrigt at den nye debatstruktur er et godt skridt på vejen..

Jeg holder rigtig meget af ProInvestor, det har jeg gjort fra første dag, men jeg må indrømme at trods min opbakning til de patrioskie kræfter herinde, så har min interesse og begejstring først og fremmest rodfæste i de mange rigtig dygtige skribenter der holder til herinde.

Det er skribenterne der er det virkelige aktiv her. At man helt gratis kan læse dygtige skribenter, som akademikeren, collersteen, gobe, chjort, troldmanden, oneofakind, turin, varnæs, Hegu, HRmunk, rkhanen og mange, mange flere fantastisk vidende mennesker som jeg ikke lige kan komme på i skrivende stund, men som alle med helt forskellige udgangspunkter kan give udtryk for deres synspunkter, analyser, forventninger og ideer.

Jamen det er da en helt fantastisk viden at man får adgang til som investor og jeg er overbevist om at det også er et godt aktiv for selve sitet.
Og det lader til at der til enhver tid findes en base af helt udtømmelig viden som de alle vil dele med dem der gider at læse med.

Men hvor sker det denne vidensdeling hovedsagelig?

Det sker i chatten. I chatten som altid er vågen og som enhver kan hitte rede i til hver en tid. Jeg elsker chatten fordi den er levende og aktuel, tag ikke fejl af det.

Selvfølig finder man også i debatten en levende aktivitet, men det burde være debatten der var den primære og elementere vidensbase på denne side. Men tingene har en tendens til at ske i chatten, det er ærgeligt, for hvis man er en stakkels lønmodtager så indebærer det at man skal slave sig gemmen 18 chatsiders ligegyldigheder for at finde et lille antal interesante kommentarer eller guldkorn.

Vi skal huske på at Euroinvestor fra starten har dyrket og hyldet "pærevællings-prinvippet". Altså "Kom med alt du har og hele tiden" og vi nægter at moderere noget som helst. Her får man hele skidtet i ansigtet hver eneste minut af årets 24 timer, og husk så iøvrigt selv at sortere!

Ulempen er så bare at man uden moderation får noget mere end pæren i ansigtet, ligesom vi, herinde, måske er ved at få i chatten fordi, at alle kan sige hvad de vil, og hvis man ikke har bare tilnærmelsesvis en lille smule selvkontrol ala Mrtrader, så kan chatten udvikle sig til at være et irritationsmoment for dem som vi allesammen virkelig gerne vil høre fra. Nu nævner jeg ikke Mrtrader som et fortidslevn alene, men mest som et skrækeksempel på hvad der kan fylde en chat hvis der ikke gribes ind i tide. Og som et eksempel på hvor nemt det er at være en tåbelig skribent der lige vil læsse ud af det ene eller andet tåbelige vrøvl - uden umiddelbar regning.

Men regningen på sigt, kunne jo godt være at de dygtige skribenter fortrækker fra chatten og sjældent skriver i debatten, og det vil være katastrofalt. Godt at vi er sluppet af med Mrtrader tænker I, men tja hvad gør i nå den næste af samme type dukker op? Og nogle tænker at denne type er dukket op og kan sikkert nævne flere af samme slags!

Jeg holder meget af chatten og læser den hver eneste dag. Det er et fantastisk mødested for os der følger markedet fra vi står op til vi går i seng. Ikke at jeg skriver overdrvet meget derinde, men jeg tror alligevel at de fleste kender mit nick når de ser mig. Og jeg elsker det tant og fjas der der dukker op derinde dag efter dag, uindviede burde læse med bare for gassens skyld. Men en chat er en chat, ligesom et frikvarter er det.

Og dermed mener jeg at det burde være debatten der holdt kadancen oppe på dette site, altså at det er her at guldkornene og meningsudvekslingerne virkelig kom til udtryk med baggrundsinformationer i form af links til dette og hint. Her man kan få sin videnssult stillet og her er alle muligheder til stede i det format vi har at boltre os på; altså man kan skrive et indlæg og vedfæfte enhver tænkelig art af fil.

Og her burde dem der opfører sig helt utåleligt og usagligt kunne udelukkes fra; det nytter ikke noget at lille Kaj render rundt og pisser i sukkeret til Novo Nordisk´s bestyelsesmøder. Ærlig talt. Man burde kunne optjene en skriveadgang eller i lempliste tilfælde af moderation kunne fratages en.

Iøvrigt, jeg fatter ikke alle de kategoriseringer af en aktiedebat, det burde være helt ligeud af landevejen det hele skal vi nok kunne styre selv, men det er nok bare mig?

og jeg forstår iøvrigt heller ikke at der (i parantes bemæeket) er hele 58 forskellige kategoriseringer på amino.dk, det kan da kun afholde enhver ny debattør i at deltage, men måske skal jeg ikke gøre mig alt for klog på dette for I gør det jo åbenbart rigtig godt annoncemæssigt.

Men du spurgte om lidt input, og her har I det. Jeg er kunde hos ProInvestor men har aldrig brugt de tjenester jeg har betalt for, til noget som helst, men jeg bakker gerne op.

vh



13/9 2010 21:13 Acasma 033383



Hej leoloo

Tak for din hilsen. Du har helt ret i at skribenterne er et helt afgørende aktiv for at få et site som ProInvestor til at rulle.

For Peter og hans crew drejer det sig om at skabe de bedste rammer som muligt.

Mht. Amino så er det korrekt at vi har en del fora. Vi startede med ét og har så løbende udbygget. Som du kan se er der nogle som er mere brugt end andre. Der findes en søgefunktion på Amino som er ret god.

Omkring moderation ligner ProInvestor og Amino hinanden som det er i dag.

Som jeg også indledte med at skrive i mit indlæg så er der en række grunde til at jeg ikke er aktiv i ProInvestors debat. Min energi er bedst brugt til at hjælpe med den økonomiske og forretningsmæssige del så siten kan vokse.

Fremover skal Peter nok selv få lov at være budbringer med gode nyheder. Jeg synes blot at det er imponerende at et site som ProInvestor på så kort tid har oplevet så flot en opbakning blandt investorer og aktieinteresserede i DK.




13/9 2010 22:29 AnalyseThat 033395



Vil det sige, naar du siger at i bruger samme form for moderation som hos Amino.dk, at man ej heller herinde maa skrive at Martin Thorborg er en plattenslager, en spammer og en person som kopierer andres gode ideer, samt sender falske fakturaopkraevninger og saa videre, uden at ens ip-nummer bliver bannet? Det maa jeg lige forsoege ikke at goerende saa. Skulle noedigt igen traede hr. thorborg over taererne saa hans ego igen bliver fornaermet.

Naa, men fantastisk side i har her, og saa kan jeg kun sige hele og lykke med Amino.dk - som jeg ikke har meget til overs for. Der er himmel til forskel i maaden det bliver koert paa, men det ved du vel.



14/9 2010 02:11 colombuss 033401



He, he Analyse, der er rigtig bid i dig



14/9 2010 07:48 Hegu 033404



Analyse That....Der er intet sammenfald mellem ProInvestor og Amino udover, at Nicolais annoncetjeneste er leverandør til begge sites.

Brugen af moderation på ProInvestor har i sitets levetid været yderst beskeden, da "grundstammen" af skribenterne altid selv benytter sig af venlig og empatisk kommunikation med billeder på profilen.

Er der alligevel nogen som ikke ved, hvordan man skal opføre sig, så er vi ofte flere skribenter, som gør administrationen opmærksom herpå.

Med venlig hilsen

Hegu




14/9 2010 09:34 johnsen 033406



Hmmm, her kunne man passende nynne:

Dreng træd varsom, thi scenen er skrå.


Der vil altid være mega fokus på ens udtalelser der omhandler eget sæde og/eller tilhørsforhold, og krav vil være mere end 100% større end hvis en "plattenslager" som jeg smider et par ord.

Tidligere smed jeg et møj gammelt link, som stadig er værd at læse:
http://www.business.dk/tech-mobil/websteder-vil-dumpe-uden-mund-til-oere

og kan man komprimere substansen ned til 3-4 linier, så ved man hvad det drejer sig om.

En stor del af mit liv har været i en "skraldespand"(uh, hvilken spand) og forstår man at tackle "skrald" rigtigt er det GULD værd.

Dette er ikke et smalt, men bredt indlæg.




14/9 2010 10:10 Hegu 033408



Hej Johnsen,

Du finder drivkraften og værdigrundlaget bag ProInvestor i følgende citat fra dit meget relevante link:

"Skiftet fra ren volumen til volumen plus troværdighed/relevans er en nødvendig reaktion på mængden af ting på nettet. Mængden af pral, løgne og svindel, og mængden af gylle såsom personangreb og hjernedød politisering, som typisk fyres af under anonymitetens dække på nettet".

I mine øjne er "anonymiteten" et af hovedproblemerne i forbindelse med den lave kvalitet på mange websteder, hvor brugerne frit kan boltre sig.

Med venlig hilsen

Hegu



14/9 2010 10:28 johnsen 033410



Hej hegu.

Vi er meget enige og jeg var aldrig i tvivl om at basic er vi flere der er enige om. En ”hue” over hovedet kan kun skjule i kort tid.



14/9 2010 02:06 colombuss 033400



Hej Hr. Frisch,

tag lige leoleoos foelgende linie meget alvorlig:

Og her burde dem der opfører sig helt utåleligt og usagligt kunne udelukkes fra; det nytter ikke noget at lille Kaj render rundt og pisser i sukkeret til Novo Nordisk´s bestyelsesmøder. Ærlig talt. Man burde kunne optjene en skriveadgang eller i lempliste tilfælde af moderation kunne fratages en

Nu er jeg ikke med i Novos bestyrelse, men holder en lille chatpause efter at skulle bruge al for mange kraefter paa lille per.



13/9 2010 21:20 Kristensen 033384



Leoloo du får et plus, for at tilkendegive din ærlige mening om sitet, såvel positivt som konstruktivt kritik - men er nu meget enig i dine observationer.

Kategoriseringerne ser jeg dog ikke, som det store problem, da der er en kategori, som hedder "alle". Men ofte hvis jeg skal lede efter en "gammelt" indlæg, så bruger jeg tit kategoriseringen til at sortere, idet man som regel kan huske om der var tale om TA, Fa, Lounge, Makro osv.


Det er tydeligt at se, der sker fremskridt på PI dag for dag. Jeg har været med næsten siden starten og version 1,0, som efterhånden går 1½-2 år tilbage. Og det er tydeligt at se udvikligen, i dag bliver der vel nærmest dagligt postet seriøse analyser i debatten.



13/9 2010 21:34 leoloo 033388



Hej Kristensen

Ja, kategoriseringerne behøver man ikke klikke sig igennem, som jeg skriver:

"Man behøver ikke at klikke sig igennem disse omfattende kategoriseringer idag, og mit gæt er at ingen gør det selv om muligheden er der".

Jeg er 100% opbakker omkring PI, det håber jeg ingen er i tvivl om, men mit indlæg var så min chance for at få knyttet et par kommentarer på noget jeg har tænkt på i lang tid....

vh



TRÅDOVERSIGT