Q&A Zealand Pharma 2022-11-22
Aktiesnakken
Bavarian Nordic
Ennogie
Shipping
Gubra
TESLA
Biotek-snakken
Genmab
NOVO
Amerikanske aktier
Grønne Aktier
Smallcap og First North aktier
Vestas
OLIE OG GAS
Medico
Pharma
Hansa Biopharma
BITCOIN
Embla Medical
ExpreS2ion
GN Store Nord
AMBU
Banker og Finans
Laks
Zealand Pharma
Chemometec
EL-BILER
Krypto
22/11 15:32 af Adam Steensberg |
Behandling med BI 456906 i fase 2 studiet varede kun 16 uger, og det krævede at doserne, som startede meget lavt, blev eskaleret relativt hurtigt for at sikre, at patienterne fik en vedligeholdelsesdosis i 10 uger…
| |
22/11 15:32 af Adam Steensberg |
Vi og BI mener at langsommere eskaleringsskemaer vil kunne mindske eller afbøde disse bivirkninger.
| |
22/11 15:33 af Stroka |
Hvad er virksomhedsmekanismen i jeres fedmemidler. Hvad påvirker de positivt i kroppen for
at øge forbrændingen og derved medføre et vægttab?
| |
22/11 15:35 af Adam Steensberg |
Vores midler rettet mod fedme har forskellige virkningsmekanismer, men jeg tager lige to eksempler…
| |
22/11 15:35 af Adam Steensberg |
Vi har f.eks. molekyler som er modificerede eller ændrede versioner af naturlige peptider, såsom amylin der normalt produceres i bugspytkirtlen når man har fået mad og fungerer ved at bremse mavetømning og nedsætter appetitten…
| |
22/11 15:36 af Adam Steensberg |
Et andet eksempel er med det molekyle vi har designet og samarbejder med BI omkring, som er en glukagonreceptor/GLP1-receptor dobbelt agonist…
| |
22/11 15:37 af Adam Steensberg |
Her håber vi at supplerer de kendte positive GLP1-effekter, såsom at stimulere produktion af insulin og mindske indtaget af mad ved at reducere appetitten, med glukagon-effekter som at øge energiforbruget og fedtforbrændingen, for at opnå et yderligere vægttab som data fra fase 2 studiet med BI 456906 viste på Obesity Week…
| |
22/11 15:38 af Adam Steensberg |
Og så antager vi også at glukagon-effekter fører til en reducering af fedt i leveren, og derfor kører BI et fase 2 studie i patienter med ikke-alkoholisk steatohepatitis, som også hedder NASH.
| |
22/11 15:39 af Stroka |
Er der igangværende forsøg med kombinationsbehandling med forskellige peptider indenfor fedme?
| |
22/11 15:40 af Adam Steensberg |
Novo Nordisk har igangsat kliniske forsøg med kombinationen af deres amylin og GLP1 analoger….
| |
22/11 15:41 af Adam Steensberg |
Vi har endnu ikke startet studier med kombinationer af vores molekyler, men både BI 456906 (GLU-GLP1) og dapiglutide (GLP1-GLP2) har indbygget effekt på to forskellige receptor systemer.
| |
22/11 15:41 af BSinvest |
Konkurrencen inden for fedmeområdet ser ud til at blive hård i de kommende år. I følge Finansiel Times har Amgen, Altimmune, Hanmi, Regor Therapeutics, Sciwind Biosciences og VTV Therapeutics vægttabsmidler under tidlig udvikling. Hvad er det for en type lægemidler denne udvikling er baseret på? Og hvor langt er de fremme i udviklingen og forsøg sammenlignet med Zealand Pharmas samarbejde med Boehringer Ingelheim?
| |
22/11 15:42 af Adam Steensberg |
Ja, der er mange som prøver at udvikle inden for fedmeområdet...
| |
22/11 15:43 af Adam Steensberg |
De fleste du nævner der er molekyler rettet mod GLP-1 receptoren (som Novos semaglutide) eller GLP1-GIP som Lillys tirzepatide….
| |
22/11 15:44 af Adam Steensberg |
Altimmune har et molekyle i fase 2 der er rettet mod de samme receptorer som BI 456906, men vi tror ud fra dataene som vi har set indtil nu, at vores molekyle har mere potent GLP-1 aktivitet, som vi mener vil være vigtigt for vægttab…
| |
22/11 15:45 af Adam Steensberg |
Det er vores opfattelse projekterne fra de firmaer du nævner ovenfor er tidlige og at vores samarbejde med BI er længere fremme.
| |
22/11 15:45 af Stroka |
Er der stigende forståelse og velvilje hos politikere og sundhedsmyndigheder i USA og Europa for at bevillige penge til at behandle fedme med medicin? Det er mit indtryk, at det har haltet gevaldigt på det område i mange år.
| |
22/11 15:46 af Adam Steensberg |
Ja, det er mit indtryk. Det virker, som om strømmen vender...
| |
22/11 15:47 af Adam Steensberg |
Der er ikke kun en stor efterspørgsel blandt patienterne, men sundhedsmyndighederne og betalerne ser ud til at forstå at det er vigtigt at tilbyde medicinsk behandling af svær overvægt og fedme ikke mindst for at reducere evt. følgesygdomme.
| |
22/11 15:48 af SMADK |
Forløber samarbejdet med Novo Nordisk om Zegalogue som forventet?
| |
22/11 15:49 af Adam Steensberg |
Ja, vi er meget glade for samarbejdet som kører godt.
| |
22/11 15:49 af exitnu |
Ang. Zegalogue-aftalen med Novo Nordisk som indeholder en førstegangsbetaling på 25 mio. kr. samt fremtidige udviklingskroner og milepælsbetalinger, der samlet kan løbe op i 290 mio. kr. inklusive forudbetalingen – samt dertil høje encifrede til lave tocifrede royalties af salget. En analytiker har udtalt: "Zegalogue er "plug and play" for Novo Nordisk" og andre analytikere i markedet har (tidligere) vurderet et top-salg for Zegalogue på DKK 1,3 mia. i 2030. ...
| |
22/11 15:57 af Adam Steensberg |
Vi har endnu ikke givet vejledning/guidet om Zegalogue salgstal efter vi indgik aftalen med Novo, og det er noget som udarbejdes af deres kommercielle folk…
| |
22/11 15:58 af Adam Steensberg |
Ud over de økonomiske vilkår, er der for os to nøgleelementer i denne aftale som jeg vil gerne nævne fordi det reflekterer hvordan vi ser vores partnermodel fremadrettet…
| |
| ||
22/11 15:58 af Adam Steensberg |
Den første er, at vi har en kommerciel partner med en global rækkevidde, der har potentialet til at bringe dette produkt til mange flere patienter rundt om i verden…
| |
22/11 15:58 af Adam Steensberg |
Den anden er, at vi fortsat vil bidrage og støtte Novo Nordisk. I henhold til aftalen er vi ansvarlige for visse planlagte udviklings-, regulatoriske- og fremstillingsaktiviteter for at understøtte godkendelse af Zegalogue uden for USA…
| |
22/11 15:59 af Adam Steensberg |
Et vigtigt element for os ved potentielle partnerskaber i fremtiden er vores evne til fortsat at bidrage på tværs af værdikæden. Vi har en kernestyrke som en peptid-R&D-virksomhed, og vi har unik ekspertise og indsigt opnået gennem vores udviklingsprogrammer…
| |
22/11 16:00 af Adam Steensberg |
Vi vil derfor søge at maksimere værdien af peptid-lægemidlerne i vores pipeline ved strategisk at udnytte disse styrker fuldt ud.
| |
22/11 16:00 af exitnu |
... Er dette top-salg stadig realistisk – eller faktisk mere realistisk med Novo Nordisk salgsstyrke i ryggen? Hvornår kan vi forvente at se de første Zegalogue-salgstal?
| |
22/11 16:02 af Helge Larsen/PI-redaktør |
Det var sidste spørgsmål som skal ses i sammenhæng med 15.49.
| |
22/11 16:04 af Adam Steensberg |
Tak for gode spørgsmål. Fortsat god dag til alle!
| |
22/11 16:05 af Helge Larsen/PI-redaktør |
Tusinde tak Adam for mange gode, præcise og informative svar. Vi ser frem til den
næste Q&A efter aflæggelse af regnskabet for Q4. :-)
|