Q&A Zealand Pharma 2024-11-14
Aktiesnakken
Shipping
Bavarian Nordic
Gubra
TESLA
NOVO
Ennogie
Genmab
Biotek-snakken
Vestas
Amerikanske aktier
Grønne Aktier
Smallcap og First North aktier
OLIE OG GAS
Hansa Biopharma
Banker og Finans
BITCOIN
Embla Medical
ExpreS2ion
GN Store Nord
Medico
Pharma
Chemometec
Laks
Zealand Pharma
AMBU
EL-BILER
Krypto
14/11 14:53 af Helge Larsen/PI-redaktør |
Denne Q&A er hermed afsluttet.
| |
14/11 14:52 af Adam Steensberg |
Mange tak Helge. Og tak til alle for virkelig gode spørgsmål som altid :-) Ser frem til næste Q&A i det nye år
| |
14/11 14:51 af Helge Larsen/PI-redaktør |
Tusinde tak Adam for mange gode, præcise og informative svar. Vi ser frem til den
næste Q&A efter aflæggelse af regnskabet for Q4.
| |
14/11 14:51 af Adam Steensberg |
På sigt tror jeg, at petrelintide med den profil vi forfølger har potentiale til at udgøre rygraden af medicinsk behandling til overvægt/fedme, dvs. også til brug som førstelinjebehandling før GLP-1.
| |
14/11 14:50 af Adam Steensberg |
Vi kommunikerer ikke omkring salgsforventninger, men det jeg kan sige er, at hvis petrelintide bliver ved med at levere og kan demonstrere GLP-1-lignende vægttab på mellem 15-20% med en markant bedre bivirkningsprofil end GLP-1, herunder færre og mildere mave-tarm bivirkninger, så tror jeg, at petrelintide kan blive det bedste alternativ til GLP-1-baserede lægemidler og være med til at etablere en ny lægemiddelklasse i et terapeutisk område som måske bliver det største nogensinde…
| |
14/11 14:50 af Helge Larsen/PI-redaktør |
Spørgsmål fra TDAE
Til en artikel i Børsen den 22. oktober 2024 udtaler Adam Steensberg bl.a., at:
Petrelintid er Zealand Pharmas kronjuvel.
Mange spekulerer i, at det i løbet af 2030'erne bliver et 200 mia. dollar marked, og vi mener jo, at Petrelintid i 30'erne kan blive en grundlæggende behandling. Så er det klart, at vi skal have en væsentlig del af markedet"
Her spørger jeg så: "En væsentlig del af markedet", hvor stor en del er det?
| |
14/11 14:50 af Helge Larsen/PI-redaktør |
Sidste spørgsmål:
| |
14/11 14:48 af Adam Steensberg |
Men en aftale kan struktureres på mange måder i forhold til rolle/ansvar split. Vi har mange ting at bidrage med inden for overvægt/fedme og peptider - områder hvor ganske få selskaber faktisk har så meget erfaring som Zealand.
| |
14/11 14:48 af Adam Steensberg |
Ligesom massive investeringer i produktionskapacitet, så er en stor salgsstyrke og marketingmuskler jo blandt de ting vi skal bruge Big Pharma til…
| |
14/11 14:48 af Adam Steensberg |
Det er ikke fordi, at Zealand Pharma nødvendigvis skal opbygge en kæmpe salgsstyrke og have ”boots on the ground”…
| |
14/11 14:47 af Adam Steensberg |
Ja, med petrelintide går vi efter at bevare strategiske rettigheder og spille en rolle i forhold til både den videre udvikling og fremtidig kommercialisering - med den ambition at opnå ~50/50 profit sharing split i USA og andre vigtige markeder…
| |
14/11 14:47 af troldmanden |
En ny analyse fra JPM sætter jer til at beholde 40% af US markedet, hvilket også betyder egen salg og marketing. Går i efter potentielt at stå for xx andel i US?
| |
14/11 14:46 af Adam Steensberg |
Vores strategi er bestemt ikke at blive købt. Vi søger et ægte samarbejde / partnerskab.
| |
14/11 14:46 af Adam Steensberg |
Vi har været meget åbne omkring, at vi har startet en struktureret partnerskabsproces for petrelintide her i september med fokus på at finde den rette partner, der deler vores vision og ambition for petrelintide…
| |
14/11 14:45 af troldmanden |
Hvordan oplever du dialogerne i forhold til præference for licens eller opkøb.
| |
14/11 14:45 af Adam Steensberg |
Det er vigtigt for os også at bevare strategiske rettigheder… Vi vil spille en rolle i den videre udvikling og fremtidige kommercialisering. Vi har startet en struktureret partnerskabsproces her i september og er præcis hvor vi gerne vil være lige nu – flere detaljer kan jeg ikke give.
| |
14/11 14:45 af Adam Steensberg |
Det jeg kan sige i forhold til partnerskabsdialoger er, at vi med petrelintide ikke kommer til at lave en sådan aftale hvor et andet selskab får 100% globale rettigheder til udvikling og kommercialisering i bytte for upfront, milepælsbetalinger og royalties af et potentiel fremtidigt salg…
| |
14/11 14:44 af Adam Steensberg |
For nu har jeg ikke set klinisk data med nogen amylin analog der ser bedre ud end det vi har rapporteret med petrelintide, så i forhold til både klinisk data og molekyle-specifikke egenskaber som eksempelvis halveringstid, biotilgængelighed, stabilitet ved neutral pH og en human amylin backbone, så er jeg meget rolig ved fortsat at kalde petrelintide for potentiel best-in-class…
| |
14/11 14:44 af Adam Steensberg |
Så vidt jeg ved har vi stadig aldrig set andet data end fra dyreforsøg med de forskellige DACRA molekyler fra Lilly og Nordic Bioscience, så det er svært for mig at kommentere på…
| |
14/11 14:44 af Adam Steensberg |
Lilly og Nordic Bioscience (KeyBioscience) har haft et samarbejde siden 2017 omkring forskellige DACRA molekyler (dual amylin calcitonin receptor agonists med salmon calcitonin som backbone). Den aftale er så blevet udvidet med i hvert fald et ekstra DACRA molekyle hvor man forventer at igangsætte Fase 2 i fedme og osteoartrose…
| |
14/11 14:43 af troldmanden |
Hej Adam. Vi har nu indenfor kort tid haft ObesityWeek og EASD. Set udefra virker der til at være rigtig stor interesse for amylin som target. LLY har da også lige lavet en $1,4 mia aftale med kun én ud af de 3 nuværende amylin der ikke allerede var en partner på. Hvad tror du gjorde udslaget til det ikke var Petrelintide LLY nuppede? Gik i efter større tal i aftalen, var det no go at ønske et geografisk område hvor ZP deltager mere i salg, Var data bare bedre for Nordic Bioscience?
| |
14/11 14:43 af Adam Steensberg |
Jeg vil hellere starte med den højeste/mest optimale dose af det mere tolerable molekyle (amylin, petrelintide) og så tilføje lidt af det mindre tolerable GLP-1 molekyle for at øge vægttabspotentialet.
| |
14/11 14:42 af Adam Steensberg |
Medmindre man har en succesfuld GLP-1 franchise som man skal beskytte, så kan jeg ikke se, at det giver logisk mening at tage den optimale/høje dosis af det mindst tolerable molekyle (GLP-1, semaglutide) og så tilføje den dosis af det forventeligt mere tolerable molekyle (amylin, cagrilintide) hvor vægttabet maksimeres...
| |
14/11 14:42 af Adam Steensberg |
Til næste år når vi igangsætter et kombinationsstudie med petrelintide og en GLP-1, så kommer vi også til at gå til det på en anden måde...
| |
| ||
14/11 14:42 af Adam Steensberg |
Hvis spørgsmålet faktisk er på CagriSema vs. petrelintide, så er min forventning bestemt, at CagriSema ikke kommer til at levere en så god bivirkningsprofil som vi vil kunne forvente med petrelintide. Som nævnt forventer jeg heller ikke, at CagriSema er bedre end semaglutide på hyppigheden og graden af mave-tarm bivirkninger…
| |
14/11 14:41 af Adam Steensberg |
Til gengæld er mit gæt, at CagriSema kommer til at levere et flot vægttab på gennemsnitligt over 25% efter 68 uger…
| |
14/11 14:41 af Adam Steensberg |
I Fase 2 studiet på 32 uger blev der rapporteret flere mave-tarm bivirkninger med CagriSema end med både semaglutide og cagrilintide alene…
| |
14/11 14:41 af Adam Steensberg |
På baggrund af de tilgængelige data for nu (og med den disclaimer, at man altid skal være påpasselig med indirekte sammenligninger på tværs af studier), så tror jeg ikke, at CagriSema kommer til at have en bedre bivirkningsprofil end semaglutide alene…
| |
14/11 14:40 af Adam Steensberg |
Novo Nordisk forventes her i december at rapportere Fase 3 data med CagriSema, så der bliver vi måske lidt klogere selvom det i en selskabsmeddelelse med toplinje data måske er begrænset hvor mange detaljer på tolerabilitetsprofilen vi kan forvente…
| |
14/11 14:39 af Helge Larsen/PI-redaktør |
Spørgsmål fra HanneP
Hvordan vurderer du på baggrund af de foreløbige data bivirkningsgraden på cagrisema fra Novo Nordisk i forhold til petrelintid? (Ved godt at det svært at sammenligne data mellem forskellige studier )
| |
14/11 14:39 af Adam Steensberg |
Vi kan jo i hvert fald nu se, at den højeste petrelintide dosis på 9 mg er mere end tre gange så høj som den dosis af cagrilintide på 2.4 mg som Novo bruger i CagriSema.
| |
14/11 14:39 af Adam Steensberg |
I forhold til cagrilintide som monoterapi, så kan man forestille sig, at de injection site reactions og antidrug antibodies der blev rapporteret i Fase 2 studiet på 26 uger måske skyldes den syreholdige formulering af molekylet og samtidig forhindrer Novo i at dosere cagrilintide meget højere...
| |
14/11 14:39 af Adam Steensberg |
Cagrilintide molekylet er stabilt ved lavere, syreholdig pH værdi. Det er derfor, at Novo ikke kan ko-formulere cagrilintide med semaglutide, men i stedet skal bruge det her device med to kamre til CagriSema…
| |
14/11 14:38 af Adam Steensberg |
Cagrilintide ligner faktisk så vidt vi kan se rigtig meget petrelintide i forhold til aktivering af relevante receptorer (amylin 1, amylin 3, calcitonin). Petrelintide har dog længere halveringstid, bedre biotilgængelighed og stabilitet ved neutral pH...
| |
14/11 14:38 af Adam Steensberg |
Det vægttab som cagrilintide opnåede i et Fase 2 studie på 26 uger i personer med overvægt/fedme uden type 2 diabetes er jo på niveau med hvad semaglutide har leveret efter 26 uger…
| |
14/11 14:38 af Adam Steensberg |
Det er selvfølgelig svært for mig at svare på med sikkerhed. Fokus på kombination med semaglutide ligner jo lifecycle management omkring semaglutide og en strategi om at udvikle noget der kan slå tirzepatide…
| |
14/11 14:37 af Helge Larsen/PI-redaktør |
Spørgsmål fra HanneP
Ved du hvad rationalet er bag Novo Nordisk beslutning om undlade at køre cagrilintide videre i monoterapi?
| |
14/11 14:37 af Adam Steensberg |
Viking Therapeutics og Structure Therapeutics har også talt om research aktiviteter med amylin, henholdsvis injectable og oral small molecule, men begge selskaber ser ud til at være mindst et års tid fra klinikken.
| |
14/11 14:36 af Adam Steensberg |
Novo viste på deres seneste conference call, at de i Q3 har igangsat et Fase 1 studie med en ny amylin analog (”Amylin 355”), forventeligt med fokus på monoterapi og vedligeholdelse af et sundt vægttab – det var i hvert fald noget de italesatte på deres kapitalmarkedsdag tidligere i år…
| |
14/11 14:36 af Adam Steensberg |
Vi ser hverken CagriSema eller Amycretin som konkurrenter til petrelintide, da de ikke repræsenterer alternativer til GLP-1-baseret behandling, men snarere er ”super GLP-1’ere” for et endnu højere vægttab – noget vi også vil kigge på som lifecycle management rundt om petrelintide…
| |
14/11 14:36 af Adam Steensberg |
Novo udvikler dog ikke cagrilintide som monoterapi, men fokuserer i stedet på kombinationsbehandling med semaglutide (CagriSema) ligesom de tilsyneladende har fokus på efterfølgeren Amycretin, som også er en kombination af GLP-1 og amylin...
| |
14/11 14:35 af Adam Steensberg |
Udover petrelintide, så er Novo Nordisk’s cagrilintide den amylin analog vi har set mest klinisk data med. Novo har tidligere rapporteret stærke data med cagrilintide som monoterapi...
| |
14/11 14:35 af Adam Steensberg |
Der er efterhånden flere studier som indikerer, at man gerne skal aktivere både amylin receptorer og calcitonin receptoren for at drive mest muligt vægttab. Klinisk data med petrelintide og Novo Nordisk’s cagrilintide, som begge er designet efter disse principper, supporterer dette...
| |
14/11 14:34 af Adam Steensberg |
Selvom det som nævnt er svært at konkludere noget på baggrund af SAD data, så bekræfter det moderate vægttab med høje doser af GUBamy vores hypotese, at det for nu ikke ligner et lige så potent molekyle som petrelintide…
| |
14/11 14:34 af Adam Steensberg |
Gubra har også en amylin analog, GUBamy, og rapporterede jo toplinje data fra et SAD studie i går...
| |
14/11 14:34 af Adam Steensberg |
For nu forventer jeg, at AZD6234 måske egner sig bedst til kombinationsterapi, men det vil tiden vise…
| |
14/11 14:33 af Adam Steensberg |
Det er nok svært at konkludere meget på baggrund af et single ascending dose studie, men ud fra de data vi har set, ser tolerabilitetsprofilen med AZD6234 ikke bedre ud i forhold til petrelintide, halveringstid er kortere og vægttabet var mindre…
| |
14/11 14:33 af Adam Steensberg |
Ligesom Lilly’s eloralintide, så er AZD6234 selektiv mod amylin receptorer og aktiverer ikke eller i hvert fald i mindre grad calcitonin receptoren...
| |
14/11 14:33 af Adam Steensberg |
AstraZeneca har en amylin analog, AZD6234, og har netop igangsat et Fase 2 studie. Vi har på ObesityWeek 2024 i sidste uge set de første kliniske data med AZD6234 fra et single ascending dose studie…
| |
14/11 14:33 af Adam Steensberg |
Lilly startede et Fase 2 studie med deres amylin analog eloralintide tidligere i år og har også igangsat kombinationsstudier med tirzepatide. De har gennemført et Fase 1 studie med eloralintide, men ikke rapporteret data endnu. Lilly har også af flere omgange arbejdet med DACRA molekyler baseret på salmon calcitonin, men vi har ikke set klinisk data fra nogen af disse kandidater endnu…
|